Sol, sommer, jagt, fiskeri, ung kærlighed, stenalderkost.

Vi begynder der, hvor mennesker for første gang efterlader spor her i området. Her skal vi forestille os et område med skov, vand, bakker, krat og moser. Vandløb løber på kryds og tværs ind over Sjælland. Folkene der bor her, har allerede i lang tid dyrket jorden men de går stadigvæk på jagt efter kød i skoven. Det gjorde deres forfædre, de vandrende folk fra jægerstenalderen, også over et tidsrum på 5000 år. Her er masser af dyr. Dådyr, rådyr, urokse, kronhjort, harer, ænder og gæs.

Man dyrkede svedjebrug for at supplere føden med planter og frø. Træerne og krattet blev brændt af, hvorefter dygtige folk dyrkede jorden, så længe man fik et rimeligt udbytte. Så gik turen videre til næste boplads.

Der blev altid noget tilbage. Her i området er der fundet rester af mindst 4 bopladser.

En ved Høed Skov, en ved Kongsted rasteplads, en ved Vigersdalsgården og en begravelsesplads - en hellekiste - ved Staveds Bro. Resterne består af flintredskaber, kogegruber, affaldsgruber, stolpehuller, knoglerester fra dyr. Nationalmuseet har noteret op, hvad der er fundet. I Hellekisten drejede det sig om menneskeknogler. Her er bygget en kiste af sten, hvor man har begravet de døde.  Kisten er vendt øst-vest. den døde er puttet ind fra østsiden. Efterhånden, som der kom flere, har der været et syndigt virvar af knogler i vestenden.

I mange hjem i  Vigersted, Snekkerup og Ortved ligger eksemplarer af stenøkser,  pilespidser og dolke fundet på markerne. Et tydeligt tegn på, at stedet har været beboet i laaaang tid. Vi er ikke de første, selvom vi nogle gange opfører os sådan.

Her sætter vi os for at følge Ask. Han har fået sit navn, fordi han er høj og lidt grå i huden. Ask er 16 somre gammel og danner allerede par med Då. Hun er en køn pige med specielle øjne. Hun er ligeledes 16 somre og har født en gang. Hun bærer den lille, som ikke kan gå endnu, i en pose på ryggen. Om 15 år er Då og Ask 31, hvis de lever så længe. Den ældste mand på bopladsen har levet 35 somre.

I dag er en sommerdag. Ask har haft jagtlykken med sig. Han har nedlagt en råbuk, som han har bragt hjem til bopladsen. Solen skinner, bopladsens folk er glade over jagtlykken. Der bliver fyldte maver i aften. 3 af bopladsens beboere har tømt fiskenettene. Der var også god fangst.

På bopladsen er der gang i garvning af skind og grutning af korn, så stenalderbrødene kan blive bagt. Der bliver klinet kogekar og krukker i ler. Længe har vi troet at kønsrollerne var rimeligt fastlagte, men moderne forskning har vist at menneskene snarere har lavet det, de var bedst til. Både mænd og kvinder kunne jage og grutte korn. En fund fra stenalderen har afsløret at en kvinde med 13 barnefødsler bag sig har været en af jægerne på bopladsen. Dette udledes af den mange jagtvåben hun havde med sig som gravgaver. Det hele afhænger af bopladsens demografi. De konkurrerende stammer kan finde på at stjæle kvinder og myrde mænd. Så må man jo klare sig, som man bedst kan.

Flintsmeden er bopladsens heksekunstner. Under hans -eller hendes -  hænder dannes øksehoveder, spydspidser, dolke og pilespidser. Datidens våbenhandler er respekteret, uundværlig og frygtet.

Hvorved adskiller disse mennesker sig fra os i det 21. århundrede? Umiddelbart virker det jo rent ølejragtigt og som om Bonderøven er landet i en anden tid. Meget idyllisk. Men bemærk levealder. Så meget for stenalderkost. Bemærk utrygheden. Bemærk boligforholdene. Nutidens mennesker ville ikke overleve en uge.

Datidens bondestenaldermennesker ville nok have større chancer for at overleve i vor tid på trods - eller måske på grund -  af teknologi og leveforhold. Hvis ikke de er døde af stress indenfor en uge.