Else Andreasen

Vigersted d. 2. April 1987

Kort tid før jeg var færdig med min skolegang i Juni 1937, søgte de nye telefondamer på centralen i Roskilde. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke taget stilling til hvad jeg skulle foretage mig, når jeg havde taget min realeksamen. Mine forældre syntes, at det var et pænt og hæderligt job og tilskyndede mig til at søge (30’erne var jo ikke ligefrem de fedeste tider, så jo før man kunne komme til at tjene penge jo bedre!)

Altså meldte jeg mig og mødte op til aftalt tid sammen med en hel del andre unge piger. Vi skulle så til en optagelsesprøve, hvor vor intelligens, hukommelse m.m. blev afprøvet. Siddende foran et par høje herrer fra KTAS fik vi stillet forskellige spørgsmål, og ind imellem blev der nævnt et ret stort mange-cifret tal. Samtalen fortsatte – og pludselig blev man så spurgt, om man kunne huske tallet. Det skete et par gange, og jeg mener at kunne huske, at jeg ikke lavede nogen fejl (godt, at det ikke var nu, min gennemtestede hukommelse skulle sættes på prøve!)

Jeg kan huske at jeg blev spurgt hvad ordet Høvisk betød. Anede det ikke – det er nok derfor, det står printet i min hukommelse.

Men jeg slap gennem skærsilden, – og vi, der havde klaret, blev sendt til lægeundersøgelse i København. Også dette blev klaret – og d. 1. Juli, otte dage efter translokationen på Kathedralskolen, mødte jeg så på Telefoncentralen i Roskilde

Her var ansat ca 60 damer fordelt på to hold. Arbejdstiden 6 el. 7 timer, henholdsvis formiddag og eftermiddag – og så var der 3-4 faste nattevagter.

De første 2 måneder var man en slags ”føl” hos en ældre telefonist, som oplærte en i mysterierne. Man fik udleveret en hovedtelefon (til det ene øre) – en brystplade blev hægtet om halsen, og på denne plade sad en tragt, der kunne vippes op og ned.

Det hele blev så med et stik tilsluttet telefonbordet. I begyndelsen var man koblet til sin lærer og så, hvordan det hele gik til Lektier fik vi også for – bl.a. kendskab til KTAS’s ledelse, lære alle forkortelserne på Sjællands centraler og bicentraler – og det var mange, - og naturligvis lære at betjene abonnenterne.

Efter de 2 måneder kom vi til ”eksamen” i København og fik 2 lyserøde nelliker og en gratis omvisning i telefonhuset i Nørregade. Jo, det var en stor dag!

Nu var man så prøvetelefonistinde i 2 år med ret til at bære en grøn kittel. Efter disse 2 år fik man syet en gul lidse på bærestykket på sin kittel. Efter yderligere en del år (jeg husker ikke hvor mange – jeg nåede ikke så langt!) fik man endnu en gul snor på kittelen.

Kontroltelefonistinde - stillingen kunne søges og her var der 3 lidser, mens forstanderinden havde et snorebroderi på sin kittel.

I Roskilde var der dengang ca 2400 abonnenter – og hver telefonist ”passede” ca 100 abonnenter = huller m. tilhørende små lamper, der var anbragt i væggen lige foran. Ved opkald lyste en lampe, og man tog et stik op af brodpladen og satte det i hullet – og lampen slukkede. Nu var man så i forbindelse med abonnenten, og man meldte sig med ordet ”Roskilde”, og så kunne abonnenten afgive sit ønske om samtale eller evt bare få at vide, hvad klokken var.

Apropos – dette med at sige ”Roskilde” – når jeg hjemme skulle tage telefonen, når den ringede, hændte det af og til at jeg også her meldte mig med Roskilde til stor forbavselse for den, der ringede.

Arbejdet på centralen kunne være ret så trivielt, men også små sjove episoder kunne vi komme ud for. Bl.a. i tilfælde af tordenvejr – da måtte vi tage stikket ud og holde pause – dog uden kaffetåren, som nogle abonnenter mente, vi hyggede og med.

Hvis en anden central på Sjælland havde tordenvejr, kunne vi ikke få forbindelse og måtte meddele abonnenten, at der var uvejr. Ikke sjældent fik vi så spørgsmålet ”Hvorlænge varer det?” Det var svært ikke at smile højt, for det kunne vi selvsagt ikke svare på – det vidste jo kun Vorherre!

I 5 år blev jeg på centralen – så syntes jeg efterhånden, at jeg manglede noget og ville gerne læse noget mere og andet. Jeg fik så mulighed for at kunne læse til husholdningslærer-(inde)! og sagde farvel til min første arbejdsplads og til mange gode kolleger.

Else Andreasen Ejdamsvej 27

Vigersted

Vigersted Voksenklub