Den Spanske Syge – en pandemi i 1918.

I disse dage er vi voldsomt optagede af den verdensomfattende pandemi med corona-navnet. Det ser ud til, at alle tager det roligt, og at vores myndigheder gør et fremragende stykke arbejde og tak for det. Forhåbentlig undgår vi, at mange mennesker dør.

Der har tidligere været pandemier, og det ser ud til at lige på dette område har samfundet lært af historien. Situationen er ikke ny hverken i verden eller her i Vigersted. Vi har oplevet epidemier før. Der har været kopper, pest, tuberkulose, polio, sars, fugleinfluenza, svineinfluenza, HIV, o.m.a

For 100 år siden blev verden ramt af den spanske syge. Det var i kølvandet af 1. verdenskrig. Dårlig ernæring og dårlige hygiejniske forhold satte gang i en ny influenzavirus: Den Spanske Syge. Navnet fik den, fordi den første rapport om sygdommen kom i Madrid i juni 1918. Sygdommen opstod tre steder samtidig. I amerikanske militærlejre, i de europæiske skyttegrave og – i Kina. Der var lynhurtig spredning, idet troppetransporter over hele verden spredte virussen.

Corona virussen rammer især mennesker med nedsat immunforsvar grundet alder eller sygdomme.

Den Spanske Syge ramte derimod yngre mennesker mellem 20 og 40 år, mens ældre gik fuldstændigt fri i Danmark. En teori er, at de ældre allerede havde haft en influenza type, der lignede og derfor var immune. Virussen arbejdede på den måde, at den satte galop i et ellers rimeligt velfungerende immunforsvar. Det overreagerede simpelthen. Resultatet blev meget høj feber, hårtab, betændelse i organer og en overvældende træthed.

I Danmark døde 14.000 mennesker af sygdommen. På verdensplan var det flere end verdenskrigen kostede.

I Danmark arbejdede myndigheder og sundhedsvæsenet for første gang tæt sammen. Lægerne indberettede til centrale myndigheder og arbejdet er grundlag for de tiltag, man i dag kan sætte i værk.

710.000 danskere nåede dengang at blive smittet.

Skoler blev lukket, biografer, teater og baller blev forbudt og sammenkomster aflyst.

Her i Vigersted var skolelærer Hjælm Hansen førstelærer i Den Gamle Skole.

Han var i 1918 i slutningen af 30erne og meget respekteret. Han var gift med Petra, og de havde flere børn.

Hjælm Hansen var aktiv i byens liv, og han var bl.a. ordstyrer ved den første generalforsamling i Forsamlingshuset. Senere blev han formand.

Læreren var netop i risikogruppen for smitte.Han blev ramt af sygdommen og døde.

Hans kone skulle nu klare sig selv. Manden var for ung til, at hun kunne få fuld enkepension, så økonomien var trang.

Her rykkede byen sammen og hjalp til. Høj som lav skillingede sammen og hjalp enken Petra ved at bygge et hus til hende.

Klaveret fra skolens bolig blev sat ind, og Petra begyndte at give klaverundervisning. Alle – som i alle – børn i Vigersted skulle gå til klaverundervisning, uanset om de ville eller ej. Forældrene betalte for undervisningen, og Petra blev helt op i 1940erne sikret en indkomst og et livsgrundlag.

Det kan man da kalde solidaritet.

Huset ligger endnu i dag mellem Den Gamle Skole og Forsamlingshuset. Vigersted Bygade nummer 43.

Hvis man klikker på fanen 1. verdenskrig kan man læse historien om Marie og Mads, der gik i skole hos Hjælm Hansen. Historien er fiktion, men bygger på veldokumenterede facts.

I Petras Krønike kan man læse børnebørns erindringer om Petra Hjelm Hansen, der levede som enke i Vigerstedi over 40 år.

Kilder:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/den-spanske-syge-var-relativt-mild-i-danmark-og-ramte-paa-mystisk-vis-de-20-40-aarige

Vigersted Forsamlingshus Festskrift 1903-2003.

Nulevende og afdøde Vigerstedborgeres mundtlige beretninger.

Kommentarer

Da jeg var barn i 50'erne snakkede jeg med fru Hjælm-Hansen når hun kom på kirkegården for at sætte blomster på hendes mands gravsted lige ud for tårnet. Jeg mener også hun holdt et ugeblad

Petra var min farmor, Jeg overværede ofte hendes klaverundervisning. Enken havde 4 børn 1-5 år. De 3 drenge kom på Sorø akademi og pigen fik realeksamen . En stor præstation for en fattig enke