Turen går til Vigersted - en gammel by på Midtsjælland.
Vigersted Voksenklub
Gunhild Hansen
Til voksenklubben! d. 1/3 1993
Efter at have læst de fleste beretninger her i bogen undrer jeg mig over de flotte håndskrifter og den korrekte bog stavering, eftersom vi næsten alle kun har gået i skole hveranden dag; men vi fik lært at læse, regne, skrive og synge.
Jeg vil starte i Jylland og give en kort beskrivelse af mine forældre, de kom henholdsvis fra Ørum v/ Viborg og Hjerritsdal ved Hobro, de var fodermester folk omtrent (omtrent) hele deres liv og flyttede fra sted til sted. Far var en rastløs natur og efter jeg er blevet ældre og klogere kan jeg se, han var kommet på den forkerte hylde, hvad han skulle have beskæftiget sig med ved jeg egentlig ikke; men han læste meget i sin sparsomme fritid og anskaffede sig mange bøger bl.a. Holbergs komedier alle Charles Dickens romaner og "Vor tids lektiekon", som jeg har, og benytter flittigt når jeg løser krydsord.
Min mor, der blev døbt ved sin mors kiste og fik hendes navn, kom ud at tjene da hun var 7 år, måske på grund af min morfar giftede sig igen, med en der ikke kunne lide mor; da hun efter giftemålet fik 11 børn, har hun selvsagt ikke haft tid at beskæftige sig med andet end at passe dem, og det evindelige slid og slæb i stalden. Mor fik først 3 piger 3 drenge 3 der døde som små og endelig 2 piger.
Da far døde i 1959 flyttede mor op til os, og var her i 11 år til gavn og glæde for alle parter, ikke mindst takket være hendes diplomatiske måde at takle tingene på, hun kom over på Ortved plejehjem i 1971, og var til sin død i 1980 en rank og flot kvinde trods den hårde skæbne der blev hende til del.
Som nr 2 af flokken blev jeg født i en lille landsby Hørby v/ Hobro d 8 Juni 1920, jeg måtte som alle de andre hjælpe til i stalden fra 6-7 års alderen. Da min store søster begyndte i skolen lærte hun mig hurtigt bog staverne, så jeg har aldrig haft en A.B.C, men fik stukket en læsebog ud med det samme, vi havde en vidunderlig lærer der virkelig tog hånd om de der havde det svært, vi blev ikke uden grund drillet med at vi lugtede af ko; men lærer Schøler var der som et søm og belærte de formastelige om at op føre sig ordentlig, til mit tiende år gik jeg i denne skole i Nr. Vinge, senere da vi flyttede til Henneberg-Ladegård v/ Fredericia gik jeg i Brovad skole stadig hveranden dag, også den lærer holdt jeg meget af; men han var bestemt ikke egnet til at tage sig af dem der havde det svært med at stave og læse, han ydmygede dem på det groveste og opfordrede bl. andre mig til at stave det de ikke kunne, og sagde at jeg ligefrem kunne lugte hvordan ordene skulle staves, det var selvsagt nok til at jeg synes han var alletider, men jeg har rigtignok ændret opfattelse siden.
Inden jeg helt forlader min barndom skal jeg lige fortælle at vi boede et sted i 5 år hvor vi var plaget af rotter, de bed engang to af mine brødre i henholdsvis næseroden og fingeren mens de sov.
Første gang jeg kom ud at tjene var jeg 10 år jeg skulle se efter et par tvillinger og ellers gå til hånde, der fik jeg en kæmpestor seng helt for mig selv, men det var ikke lige sagen når man var vant til at ligge sammen med tre andre i samme seng, hvor vi sloges om den ene dyne vi havde til rådighed, der var ingen at grine, græde eller skændes med. Jeg var som Palle alene i verden.
Jeg blev konfirmeret i Erritsø kirke okt. 1934 og jeg havde fået den formidable sum af 35 kr i konfirmationsgave, som jeg troede aldrig fik ende; men jeg blev klogere da jeg skulle købe en kommode og et klædeskab + lidt nyt tøj.
Jeg kom så til en gårdmand i Højrup ved Taulov, hvor jeg skulle lave det jeg aldrig har haft lyst til, nemlig udearbejde, senere kom jeg i huset hos min lærer, hvis kone lærte mig utrolig meget og havde en englelig tålmodighed, hun sørgede også for jeg kom til at deltage i et husholdnings kursus, og egnens unge fik lov at deltage i gymnastik på Snoghøj Gymnastikhøjskole, der dengang havde frk. Krog og frk Abildgård som forstandere, vi fik så lov bagefter at deltage i Aftenandagten i kirken der blev tilbygget i 1934, her lærte jeg bl.a. "Julebudet til dem der bygge" min drøm var at komme på den højskole engang, men den drøm gik først i opfyldelse 48 år senere altså i 1985.
Når man flyver fra reden får man jo som regel en hel del formaninger med på vejen, hvilket jeg også fik og det var at hvis jeg kom hjem og skulle have et barn eller hvis jeg løb fra pladsen ville der vanke et par øretæver og så ville jeg blive jaget ud. Den tyggede man jo lidt på og det er jo ikke så mærkeligt, at man ikke vovede sig ud på den boldgade før flere år senere.
I 1940 rejste jeg til Sjælland og havde et par pladser inden jeg havnede i Jyllinge hvor jeg traf min mand, vi blev gift d 19 Sept 1943, men forinden skete der lidt af en katastrofe for os idet min svigermors lille husmandssted nedbrændte, og der havde jeg alt mit gode udstyr jeg havde samlet gennem årene alt gik op i luer. Brandårsagen var børns leg med tændstikker, de skulle op på høloftet og lede efter kattekillinger, bortset fra den ene der fik svedet håret af, slap de med skrækken og livet i behold.
Efter først at have boet i St. Rørbæk, Stenløse og Kulhusene, kom vi ned på Kåbækgården. Da min mand ikke kunne rejse fra Kulhusene før d 1 Marts, var jeg nødt til at rejse 1 februar 1946, da der var folk på Kåbækgården der skulle have forplejning.
Jeg ankom højgravid med en lille dreng på 2 år, til så iskold og beskidt et stuehus, at det trodsede enhver beskrivelse, og da stiftede jeg igen bekendtskab med disse modbydelige rotter. Den første morgen jeg skulle give de 2 karle og fodermesteren morgenmad, kunne jeg ikke finde min ost, men jeg opdagede snart hvem synderne var. Selv om jeg ikke kendte et menneske, måtte jeg sørge for to ting; nemlig at finde en jordemor og een der kunne lægge gift ud til rotterne.
Den 11 Marts fik jeg søn nr 2, da var min mand så kommet, så gik det jo, vi var på Kåbæksgård til nov 1946, da kom vi op på Kværkebygård, i et godt men utrolig fugtigt hus, her fik vi så vor datter, og at de 3 unger ikke fik alverdens sygdomme forstår jeg ikke i dag, de har aldrig, som så mange andre børn, haft kvaler med mandler, polypper, eller mellemørebetændelse osv. osv. Jeg tror det var et stort plus, at de fik den ubehandlede rå mælk direkte fra køerne.
Nå, her skulle min mand være forkarl, og der blev skrevet følgende kontrakt som jeg synes skal med her. Den får nemlig ikke for lidt.
Mellem undertegnede proprietær Fr. Westengård og medundertegnede H. P. Hansen er dags dato indgået følgende
overenskomst
Jeg Frederik Westengård antager herved fra 1 Nov. 1946 til 1 maj 1947 H. P. Hansen som forkarl på min ejendom i Kværkeby
2
H P Hansen har ansvaret for at de på gården værende heste passes forsvarligt, denne pasning skal de andre karle på gården i almindelighed to, deltage i, således at pasningen deles lige imellem dem, idet dog H. P. Hansen har ansvaret for pasningen.
Forkarlen er forpligtet til at tage de på gården værende karle på kost for nedenanførte betaling, dog ydes ingen betaling for den tid hvori medhjælperne har sommerferie.
Betalingen pr mand andrager to kroner pr dag som udbetales hver d. 1 i en maned, dog bestandig bagud, desuden i naturalier følgende: 100 kg flæsk eller kød pr. mand pr år, 1 l sød
mælk pr mand pr dag og 1 l skummet eller kærnemælk pr mand pr dag efter eget ønske, dog kan der ikke forlanges anden vare end den der kommer hjem fra mejeriet. Fri kartofler også til
forkarlen og hans hustru 150 tdr tørv pr år, endvidere får forkarlen lov til at sætte kål og
eventuelle andre urter i marken, mod at han selv sår planter og passer det, dog må der ikke dyrkes andet end til eget forbrug. Forkarlen har endvidere ret til at holde 10 høns i et dertil
indrettet hønsehus, men må selv skaffe foder til hønsene, ligeledes har forkarlen og hans hustru ret til 1 l. sød mælk og 1 l. skummet eller kærnemælk pr dag. Alt mælk udleveres af
fodermesteren på den af ham aftalte tid
3
Forkarlens hustru forpligter sig til at holde karleværelserne og kontrolassistentens værelse for en betaling af 8 kr pr måned
4)
Forkarlen har hjemtur efter tur med de andre karle og skal i den tid køerne er på græs, være fodermesteren behjælpelig med at tage disse på græs om morgenen og ind efter middagen og muge i kostalden om morgenen
5
Arbejdstiden skal rette sig efter, hvad der i så henseende er bestemt i overenskomsten mellem dansk Arbejdsgiverforening for landbrug på Sjælland og Møn, og dansk
arbejdsmandsforbund, dog bemærkes at forkarlen ikke har ret til frokosttid, hverken sommer eller vinter
6
strigling, pasning og hjem tursdage, dog ydes der udover den overenskomstmæssige betaling et vederlag på 100 kr. halvårlig.
7
Forkarlen skal have fri bolig i det til gården hørende hus Matr no 6e Kværkeby og sogn, den indvendige vedligeholdelse påhviler lejeren den udvendige ejeren, fremleje er ikke tilladt.
Parterne vedtager udtrykkeligt i overensstemmelse med lov af 14 april 1938 § 38 og senere love, at den i forbindelse med arbejdsforholdet overladte bolig med have, når arbejdsforholdet lovligt ophører skal fraflyttes samtidig med arbejdsforholdets ophør. Forkarlen skal om fornødent kunne udsættes ved kongens foged.
Ophører tjenesteforholdet i utide, uden at sådant skyldes utroskab fra familien Hansens side, eller en af dem begået forbrydelse, skal der straks tilståes dem en frist på 4 uger til at
ryddeliggøre huset og søge sig anden husly. Af hensyn til stemplingen erklærer parterne på tro og love at det årlige vederlag ikke overstiger 4000 kr. Medunderskrevne forkarl H. P. Hansen og
hustru Hansen forpligter os i enhver henseende i overensstemmelse med nærværende kontrakt.
Kværkeby 1946
Det pudsige ved den kontrakt, er at den hverken er dateret eller underskrevet.
I og med vi var der i 14½ år, har vi åbenbart ikke været så forbryderiske eller umulige som der i kontrakten gives udtryk for, at man har været bange for.
Jeg skulle her være med i roer og høst og hjælpe i stalden, når fodermesteren havde ferie og fridage, og da jeg som før nævnt ikke kunne fordrage den slags arbejde var jeg ikke god at være i nærheden af så længe det stod på. I 1954 begyndte jeg at gå ud og servere til fester, og det varede ikke længe før det udartede sig, så jeg nu i 39 år har gået ud som kogekone.
Jeg har siden 1969 været medlem af Kværkeby menighedsråd, heraf de 11 år som kirkeværge.
I 1961 lod vi bygge et såkaldt landarbejderhus, det kunne man få lån til forudsat man arbejdede ved landbruget; men så snart det var færdigt flyttede vi fra gården og min mand blev jord og betonarbejder i København, og først da begyndte vi at tjene penge så det kunne mærkes, vi fik badeværelse, centralvarme og tæpper på gulvene og ikke mindst varmt og koldt vand når man drejede på en hane - vild vild luksus.
De 14½ år vi var på Kværkebygård pumpede vi vandet op og bar det ind, når jeg vaskede storvask foregik det mest ude i fri luft, så om vinteren var jeg tit stivfrossen fra bæltestedet til tæerne, men vi kendte ikke til sygdom, min mand var kun væk
fra sit arbejde ½ dag på grund af Influenza, hvilket vi måtte prise os lykkelige for, når vi ikke kunne tilkomme løn for sygedage.
Da jeg begyndte som kogekone fik jeg 1 kr i timen og var tit væk 18-20 timer, det kunne lade sig gøre i kraft af jeg havde mor til at tage vare på hjem og børn.
Da børnene var fløjet fra reden, begyndte jeg at tænke på, at der i grunden var meget jeg gerne ville have lært, som jeg hidtil ikke havde haft mulighed for, så jeg gik til tyskundervisning i 5 år, men det var mere end en postgang for sent, når man er over livets middags højde hænger der ikke ret meget ved, så snuste jeg en vinter til Psykologi, deltog i blomsterbinding og da der blev startet et pensionistkor i Jystrup hoppede jeg på der.
Ved min mands død i 1982 kunne mit ønske om at komme på højskole gå i opfyldelse, så fra 1983 og indtil nu har jeg frekventeret 11 forskellige skoler, det er en vidunderlig form for ferie, man kommer, i forbindelse med disse ophold, ud på ture, og får set meget af vort skønne land, til sommer går turen til Brandbjerg højskole ved Vejle om alt går vel
Jeg ønsker alt godt for alle i klubben
Gunhild Hansen
Kværkeby
Copyright© Alle rettigheder forbeholdes.