Ågerupvej.

Oprindelig var Vigersted en typisk landsby. Mange gårde var samlet omkring bymidten. Udflytningerne kom forholdsvis sent i gang. Ejerforholdene omkring landsbyen var temmelig indviklede, idet 3 godser havde interesser: Svenstrup, Rosengården og Skjoldenæsholm. Først da baronessen på Svenstrup satte sagerne i system, kom der gang i udflytningen fra 1860.

Udstykningerne begyndte i 1960erne med de 3 stikveje til Ågerupvej. Overleveringer fra den tid beskriver området som det rene Klondyke. Nybyggerne satte huse op, som det passede dem. Undertiden forsvandt læssevis af stabilgrus på mystisk vis og dukkede op under fundamentet til naboens hus.

Mange af selvbyggerne havde ikke den store erfaring med elektriske installationer, hvilket stadig dukker op i tilstandsrapporterne, når husene er til salg. Til gengæld købte man også stort ind. I alle haverne har der for eksempel stået hængebirk. Ganske givet et tilbud fra de lokale planteskoler, som der har været en del af.

Udstykningen tog fart, inden Vigersted Sogn blev indlemmet i Ringsted kommune. På de to nederste Ågerupveje har beboerne erfaret, at der er læssevis af sten og betonaffald i jorden. Dette skyldes, at området oprindeligt var mose. Bygherrerne har fyldt grundene op, inden de begyndte at bygge. Hvis ikke de havde gjort det, ville området ved regnskyl have været meget sumpede.

Dette måtte arkitekten bag Vigerstedhallen også sande. Han var blevet advaret af de lokale bønder og borgere om, at grunden næsten altid stod under vand om efteråret og om foråret. Uheldigvis gik byggeriet i gang om sommeren, og derfor troede han ikke på de lokale røster. Man er vel ikke akademiker for ingenting.

Det efterfølgende forår måtte gulvet brækkes op, og der måtte installeres pumper under gulvbrædderne. Da var arkitekten gået konkurs, og installationen måtte ordnes på skolens regning