Svend Bjergager

25-11-88

Til Voksenklubben

Det er mærkeligt at skrive stil om sig selv, og aflevere den i det lokale, hvor jeg begyndte at gaa i skole for ca 70 aar siden.

Hvor er der løbet meget vand i stranden siden, dengang var det rent, maaske, nu er det forurenet. Jeg er hvist ogsaa blevet forurenet siden da. Men jeg skal skrive og ikke filosofere. Det er mærkeligt, at vi ingen indflydelse har paa, hvor og hvornår, vi skal eller vil fødes, jeg var heldig.

Det er jo stadig de gamle sætninger der kommer frem.

Hvor kommer jeg fra.

Hvorfor er jeg her,

og hvor gaaar jeg hen.

Naa, jeg er altsaa født d. 21-12-12 paa en bondegaard i Valsømagle, forøvrigt hvor der nu er et kollektivt landbrug.

Jeg var den førstefødte af fire søskende, saa det har jo nok været en stor dag, det var det forøvrigt ikke, fordi jeg var død, eller næsten, de maatte hurtigst muligt have fat i skolelæreren for, at faa mig døbt.

Mine forældre boede i Valsømagle til 1915, de købte da Bjergagergaard af mine Bedsteforældre. Jeg regner saaledes gaarden her i Vigersted for mit fødehjem. Inger og jeg er forøvrigt 4^de generation her.

De fik pustet liv i mig den 21-12-1912 og jeg kom til, at gaa i Vigersted Skole som jeg har nævnt, i 7 aar hveranden dag d.v.s. 3½ aar, jeg var glad for, at gaa i skole, der var mange, der var kede af det. Det er utroligt, at børnene i dag kan faa 10 aar til, at gaa med, at gaa i skole hver dag. Nu faar jeg nok ørene i maskinen, jeg er i familie med en masse lærer.

Efter min skolegang her i Vigersted, hvor jeg beundrede lærer Simonsen for alt det han fik proppet ind i hovedet paa os, i den som nævnt korte tid var jeg en vinter paa Osted Efterskole, jeg følte, at jeg havde meget gavn af den vinter, jeg lærte, at have venner og kammerater, det havde jeg ikke haft tid til i min skoletid, jeg var selfølgelig meget glad for min far, men han var streng til, at sætte mig i arbejde, der var ingen tid til leg.

Jeg kan godt se, at jeg skal komme lidt hurtigere frem med dette skriveri.

Da jeg var 17^ten aar fik jeg plads paa en gaard i Landsgrav ved Slagelse og derfra gik turen til Foldingbro i Sonderjyllann, jeg var begge steder, sammen med en masse rare og dygtige mennesker, hvor det betyder meget, hvem unge mennesker er sammen med, det gør det

forøvrigt for os hele livet.

Jeg var hjemme her i Vigersted et stykke tid, indtil jeg blev indkaldt som garder i 1933, der havde jeg ogsaa en dejlig tid.

Efter min soldatertid, var jeg ladefoged paa Førslevgaarden ved Fuglebjerg, saa vilde min far have mig hjem igen. I forældres øjne er børnene ellers bedst, naar de er et stykke vej hjemme fra, saadan var det ogsaa med mig.

Imidlertid kom jeg på Tune Landboskole og derefter 1½ aar bestyrer paa en gaard i Vindinge ved Roskilde. Det var i store træk lidt om aarene indtil 1939, paa godt og ondt, mest godt, det onde prøver vi, at glemme.

I 1939 skete der saa meget, der var optræk til krig, ogsaa her i landet, blev jeg indkaldt til militæret? der var saa mange spørgsmaalstegn.

Jeg havde i et par aar kendt en pige Inger Thomsen fra Skov-Hastrup ved Hvalsø og vi finder ud af, at nu skal der ske noget, selv om der bliver aldrig saa meget krig.

Vi køber Højvanggaard i Vindinge ved Roskilde 65 td. ld, det var godt vi kom igang, ejendommene var allerede i stigning.

Vi blev gift samme aar, jeg kan ikke huske datoen. Paa Højvanggaard boede vi under hele krigen til Marts 1945.

Bortset fra, at vi havde krig i landet, nogle meget kolde vintre, og ingen penge, saa havde vi en dejlig tid i Vindinge, to af vores tre piger Karen og Birthe blev født her.

Vi havde nogle rare naboer, det betød meget, det gør det altid, men i særdeleshed under krigen. Vi havde meget uheld, med dyrene, saa vi begyndte, at dyrke grøntsager og det gik efterhaanden ganske godt.

Mine forældre syntes og ønskede, at det var Inger og mig der skulde overtage Bjergagergaard og det sagde vi saa, meget nølende ja til og flyttede adressen d. 23-3-1945,

Jeg skriver, at vi nølende sagde ja til, at flytte til Vigersted saa er det fordi, at vi havde saa mange baand der band os til Roskilde, ogsaa fra vores ungdomstid.

Nu har vi jo saa boet det meste af vores tid her i Vigersted og det har vi da ikke været kede af. Vi har fået en datter til her i Vigersted, Anette, og det er jo da noget ret væsentlig.

Landbrugsmæssigt har vi næsten prøvet alt muligt, bortset fra malkekøer, jeg har aldrig kundet lide, at malke, jeg kan næsten lettere nævne hvad vi ikke har arbejdet med.

Vi maa være taknemmelige fordi vi har haft en masse unge og ogsaa ældre mennesker til hjælpe os, der var dejligt liv paa gaarden, da vi havde medhjælpere og børn, nu har vi gaaet allene i snart mange aar, tiderne skifter, forøvrigt har vi bortforpagtet det meste af gaarden.

Det er ret almindeligt, at saadan en gammel fyr som mig fortæller om bestyrelser han har været medlem af, det lader jeg ligge, jeg har allerede brugt meget papir. Jeg vil dog nævne en forening jeg blev formand for i en meget ung alder, det kan maaske have nogen lokal interesse, det var Vigersted Sangforening.

Paa en generalforsamling blev jeg valgt til formand, og samme aften blev det vedtaget, at holde op med, at synge, og saa er der jo ikke saa meget tilbage af en sangforening. Jeg maa have haft en meget negativ udstraaling, sangforeningens forhandlingsprotokol er arkiveret i lokalhistorisk arkiv, med det jeg sidder her og skriver, følger jeg snart efter.

Jeg skal til, at slutte, der er meget jeg kunde ønske anderledes, naa jeg tænker tilbage, men der er meget mere, jeg er taknemmelig for, og det er jo godt.

Sv. Bjergager

Vigersted Voksenklub