En bemærkelsesværdig kvinde.

En bemærkelsesværdig kvinde.

I 1700-tallet var det danske samfund patriarkalsk opbygget. Kvinder var sat i verden for at være mændene tilpas, de fik ingen uddannelse udover huslige sysler.

Deres vilje blev formet af deres fader eller en evt. værge, siden af hendes ægtemand.

I Vigersted var det almindeligt, at en præst kunne have 3 koner i løbet af sit virke. Først så man gerne, at han overtog enken fra den forrige præst, det sparede sognet for udgift.

Dernæst fik han en nogenlunde jævnaldrende og til sidst en ganske ung, der som regel overlevede ham.

Det er imidlertid også i 1700-tallet, at kønsrollerne begynder at blive brudt. Blandt andre Holberg har beskrevet et samfund, hvor mænd og kvinder på lige fod deltager i samfundets ledelse.

I denne fortælling beskrives den lokale præstekone Anne Cathrine Morville –typisk for tiden - gennem hendes værge og hendes to ægtemænd.

De er alle underlegne overfor hendes intellekt – paradoksalt nok hendes store kærlighed allermest.

Og de ved det alle tre.

Dagbogsbladene er fiktion, men måske kunne det være foregået således.

Som kilder til denne fortælling er benyttet bogen ”Svenstrup – Et sjællandsk gods` historie”, Kvindemuseet og hjemmesiden Johnnys Slægtsforskning.

Alle personer undtagen Jakob Nicolai Morville er autentiske personer, der har haft deres gang på jorden.

Den omtalte Ejendomsgård har formodentlig givet navn til Ejdamsvænget og Ejdamsvej.

Uddrag af købmand Jakob Nicolai Morvilles dagbog Nyborg 1714 :

”Farvel min elskede niece. Hvor er jeg glad for, at du endelig har sagt ja til ægteskab.

Jeg selv er syg og har ikke langt igen. Du skal vide, at jeg aldrig har fortrudt et sekund, at vi tog dig i huset, da din moder og fader døde med kort tids mellem rum.

Min broder, Henrik døde af sygdom som han pådrog sig i Indien, din moder af sorg få uger efter. Jeg tvivler på, at du kan huske meget om dem.

I den sorgens stund det var, blev det til lykke for mig at skulle være din værge. Jeg ønskede mig en søn, men du har overskygget alt. Vi har prøvet at give dig en god kristelig opdragelse. Aldrig har vi skældt ud, endskønt jeg har været tæt på.

Heldigvis var din plejemor en viis kvinde. Hun har prøvet på sin egen krop, hvad det vil sige at være kvinde med færre rettigheder end mænd. Det er så uretfærdigt, men det er sådan det er. Hun gik barnløs i døden, men heldigvis var du der til at fylde hendes liv.

Når jeg siger, at jeg var tæt på at tale knubbede ord, så var det, da du kom til skelsår og burde få dig en god ægtemand. Jeg har bragt adskillige emner op, men hver gang afslog du.

Jeg ved godt, at du var forlibt i Matthias Fibiger, måler og vejer, og dermed et godt parti. Men du glemte, at han allerede er gift og derfor ikke kan tage dig til ægte. Desuden har han adskillige børn, og hans kone venter sig øjensynligt igen.

Måske er det derfor, at du har valgt at følge mit råd om at rejse til Vigersted på Sjælland for at gifte dig med præsten – Henrik Nielsen Skrøbebjerg.

Han er en gammel mand. Han dør snart, men så kommer der en ung præst i embedet, og med ham kan du – om du vil - få et godt liv med børn.

Jeg ved, at du har ambitioner. Jeg har set dig drive handel i min købmandsforretning her i Nyborg. Du er en hård hund til at prange. Og du er et jern til regnskaber.

Men når alt kommer til alt, så mener man, at en kvindes lod her i livet at føde børn og være manden til medhjælp.

Folk ved ikke, det jeg har erfaret: At du i intellekt overgår de fleste mænd.

Kære niece – folk taler, og hvis du ikke bliver gift, så vil folkemunde gøre noget slemt ved dig. 31 år er en høj alder. Det er sidste frist.

Henrik Nielsen er en god mand. Jeg kender ham fra barnsben. Han blev som din fader og jeg født i Alsted Sogn.

” Uddrag af præst i Vigersted og Kværkeby Henrik Nielsen Skrøbebjergs dagbog, skrevet på dødslejet.1717.

”Min kære Anne Cathrine. Mit liv slutter snart. Jeg har sammen med dig haft 3 gode år. Bedre samtalepartner kan man ikke ønske sig. Jeg takker for de mange diskussioner, vi har haft.

Uden dig var mine prædikener ikke blevet så gode, som de blev. Takket være dig blev menigheden lydhør. Faktisk har du jo skrevet en del af dem.

Du har åbnet mine øjne for kvindekønnets mange fine egenskaber. Vel har jeg haft to gode koner før dig. Begge har givet mig børn.

Men Mariche savnede sin første mand – Anders Nielsen – som var præst før mig. Hun kom sig aldrig helt over tabet, og jeg formåede ikke at gøre hende lykkelig.

Johanne elskede mig. Ingen tvivl om det. Men hun havde lyttet for meget til Paulus` ord. Hun tav i forsamlinger og var sin mand underdanig – alt for meget.

Da du kom, fortalte du mig, at du giftede dig med mig for din plejefars skyld. Det kunne jeg ikke sige noget til. Det undrede mig ikke.

Da du endvidere fortalte, at du havde et horn i siden på Paulus, kunne jeg ikke dy mig for at smile og glæde mig til, hvorledes menigheden ville forholde sig til det.

Du overraskede dem, men de fleste kom til at holde af dig. Aldrig gik nogen forgæves, når de bad om hjælp. Og de gange, du har sat bedrevidende mænd på plads, kan ikke tælles på to hænder.

I bryllupsgave tilskødede jeg dig Ejendomsgården. Et sted, hvor jeg ofte har fundet ro. Gård er så meget sagt – der er ingen bygninger mere – men skoven og vænget var der.

Mange er de stunder, hvor vi er gået derud og har talt om søndagens tekst siddende på stengærdet.

Kære Anne Cathrine. Jeg ved, at du ikke har tænkt dig at gifte dig med min efterfølger. Dertil er du for klog og selvstændig. Og jeg ved, at du håber at kunne få den gode vejer og måler i Nyborg Mathias Fibiger. Jeg ved, at folkene i landsbyen vil undre sig. Jeg ved, at du er ligeglad med det.

Du er for godt et menneske til at ønske dig vejerens hustru Karen død. Men sandsynligheden for, at hun dør i barselsseng, er stor. 7 børn har hun allerede og barnefødsler tærer på kræfterne.

Derfor er det mit ønske, at du tager skødet på gården i Ågerup med tilbage til Nyborg. Det kan være din medgift, når du forhåbentlig får Mathias til at se til din side.

Jeg er sikker på, at Gud vil hjælpe dig til at få din drøm opfyldt. Du har fortjent det.

Uddrag af vejer og måler i Nyborg Mathias Fibigers dagbog 13.11 1728.

Min elskede Anne Cathrine.

Du har forladt mig og er gået i forvejen.

Kort var vores tid sammen, men hvilken tid.

Du bragte solen ind i mit liv efter min Karens død. Du var en elskelig stedmoder for mine 7 børn, og selv gav du liv til vores søn Henrik Jakob. Jeg vil gøre mit yderste for, at han skal få et godt liv.

Jeg planlægger at oplære ham i mit fag og siden lade ham komme til Vestindien for at udøve det. Det vil give ham et godt udkomme og gøre ham til en rig mand. Jeg vil gøre mig umage, men jeg ved, at jeg ikke kan erstatte dig.

Kære Anne Cathrine. Jeg har aldrig mødt en kvinde, der i den grad var talklog. Du er en af de få, der kan måle sig med – og endda overgå – mange mænd.

Mange er de situationer, hvor du har opdaget fejl og snyd i bøndernes og købmændenes optegnelser. Der er ikke tvivl om, at de har snydt mig mange gange, før du kom til. Og de vil sikkert med glæde fortsætte, nu du er væk.

Jeg husker, hvordan du kom til mig, da Karen døde i 23. Du meddelte mig, at du ønskede at blive min næste kone, når sørgeåret var ovre. Du fortalte mig, at du blev forlibt i mig allerede i 98, da du var 15 år.

Da var jeg lige blevet gift, og jeg havde derfor ikke øje for dig. Jeg må indrømme, at jeg blev smigret.

Du viste mig skødet på Ejendomsgården i Ågerup og sagde, at det var medgiften. Jeg takkede dig, men hvad skulle jeg bruge den til?

Også det havde du tænkt på. Det var dit forslag, at den måske kunne byttes over med de landområder, som Krigsråd Jørgen Langfeldt til Ringsted Kloster ejede på Fyn. Det gav mig en solid indkomst. Og det viste mig, at du kunne blive en ferm hustru.

Nu er du væk. Fødslen af Henrik Jakob i så høj en alder blev for meget.

Jeg takker Gud for dit vid, dit humør og din skarpe indsigt.

Det er ikke godt for en mand at være alene. Slet ikke for mig. Min krøllede hjerne har brug for en stærk kvinde. Derfor har jeg tænkt at følge dit råd, når sørgetiden er ovre.

Johanne Marie Ballov var dit valg, og jeg kan se ligheder med dig. Både af sind og måske af evner.

Vel er hun kun 21 og jeg er over 50, men det er før set, at det kan skabe et godt ægteskab, at manden er ældre og kan vejlede.

Jeg må dog erkende, at med dig var det anderledes.

Måske bliver det hende, der vejleder mig.