Anna Mortensen

Kære Venner!

Snekkerup 3-3-86

Selv om min Barndom forløb paa en anden Egn, tror jeg nok, at den - hvad Paaklædning og Levevis angik - paa omtrent samme Maade som de foregaaende Beskrivelser viser. Derfor tillader jeg mig at gaa lidt udenfor Emnet.

Jeg er jo nok nogen Aar ældre end de fleste af Jer, saa jeg kan lige huske min Mor sidde ved den store Væv, hvorpaa hun havde vævet Lærred til sit Udstyr, og Rokken brugte hun jo stadig.

De havde selv Faar, og en Sommerdag blev de gennet hjem i Gaarden. Saa blev der sat et stort Kar ud. Det blev fyldt op med varmt Vand med Soda i. Deri blev Faarene saa vasket et for et. Derefter skyllet i rent Vand og gennet ind i Loen, hvor der var lagt et tykt Lag Halm, saa Faarene kunne være tørre og rene, naar de skulle klippes Dagen efter. Saa blev det store Kar vendt med Bunden i Vejret. Saa kom Karlen med et Faar ad Gangen og holdt det liggende på Karret. Saa var det min Mors Arbejde at klippe dem med en særlig Saks. Bagefter blev Ulden bredt ud til Eftertørring og Sortering. Det fine for sig og det grovere for sig. Noget skulle senere farves, mens noget kunne bruges, som det var. Senere blev Ulden kartet og spundet af min Mor og den unge Pige, naar de havde Tid dertil.

Vi var seks Børn, saa der skulle nogen Strømper til, men Mor behøvede ikke se paa Strikketøjet, saa hun læste mange spændende Historier for os, naar vi om Aftenen hyggede os om Køkkenbordet og ved det sorte Komfyr og Petroleumslampen.

Vi boede et godt Stykke udenfor Byen og havde en ret lang Skolevej, saa jeg husker en Vinter, jeg fik et Par Træskostøvler. Det var rart at have tørre Strømper, naar vi naaede Skolen, selv om Støvlerne var lidt tunge. Ellers var Fodtøjet jo mest Træsko og Kludesko

Rigtige Sko var som Regel "Arvegods" efter en ældre Søster. Fik vi Lov at faa et Par nye, var de købt til at vokse i, saa de først rigtig passede, naar de næsten var slidt op, men Nøjsomhed er en god Ting, det har jeg oplevet mange Gange senere i Livet

Vi handlede hos den nærmeste af Byens Købmænd. Han havde næsten alt, hvad vi havde Brug for; baade Kolonial, Isenkram, Lærred og Kjolestof m.m. Min Mor syede selv alt vort daglige Tøj, men pæne Kjoler syede Sypigen Dorthea inde i Byen. De fineste Kjoler, jeg husker, var blaa Fløjlskjoler med Rynker i Livet og skotskternede Silkekraver og en stor Sløjfe i Siden, men det var ogsaa til en særlig Fest, idet vi havde en Moster og Farbror, der kom hjem fra Amerika for at holde Bryllup hos os. -

Min Konfirmationskjole var af hvidt Voile med smaa broderede Blomster. Jeg havde ikke som Ingeborg Korset paa, men et fint Underliv med hæklet Chemisette og Bukser med tilsvarende hæklede Blonder forneden. Derover et Underskørt med en bred Feston og hvide Strømper og sorte Sko. Kjolen brugte jeg hele min Ungdomstid og nu er den endt som Daabskjole for alle mine Børnebørn baade i U.S.A. og herhjemme, og sidste Sommer for mit første Oldebarn, saa det har været godt Stof.

Den Daabskjole, som jeg og hele min Familie og vore Børn brugte, var syet af Tyllsforklæder som havde tilhørt 3 af min Fars Fastre, men efterhaanden blev den saa mør saa vi ikke turde vaske den mere, saa den hænger nu paa Samsø Museum.

Mens jeg gik i Skole, kom der en lille Tricotageforretning til Byen. Der kunne man købe tyndere maskinstrikkede Strømper, saa efterhaanden blev de hjemmestrikkede kun til hjemmebrug. Der købte vi ogsaa paategnede Broderier og Garn samt fine Silkebaand til Haarsløjfer. -

Det var lidt fra Livet i det første Tiår af dette vort Aarhundrede. Siden forsvandt Byens Skræddere, Vævere og mange andre Smaahaandværkere.

I 1912 fik vi Elektricitet i mit Hjem og siden, især efter Verdenskrigene er Opfindelser paa alle Områder og Udnyttelse af Naturkræfterne gaaet saa forfærdelig stærkt, at jeg tror, det burde have taget et Par hundrede Aar, saa havde almindelige Mennesker maaske bedre kunnet følge med og sparet sig for Nervesammenbrud og mange psykiske Lidelser.

Jeg er stadig lykkelig over at bo paa Landet, og det glæder mig at se de yngre Generationer atter begynde at interressere sig for deres Rødder i Fortiden, og mange genoptager de gamle Haandværk med Væv, Rok og Husflid i Fritiden.

Anna Mortensen (f. 21/12-03)

Anna Mortensen

Jo, jeg mindes min første Plads, selv om det netop i Aar er 65 Aar siden jeg første Gang rejste hjemmefra, Vi var jo Øboere, saa de fleste Unge søgte til andre Landsdele for at opleve noget nyt. - Da jeg efter Realeksamen ikke rigtig vidste hvad jeg ville søgte jeg Plads hos Sognefogeden i Mullerup ved Slagelse 1/11-21.

Jeg rejste fra Samsø sammen med andre Unge som skulle skifte Plads. Som sædvanligt stormede det godt. Jeg blev hentet paa Gørlev St. og modtaget som et Medlem af Familien. - Gaarden var på ca. 70 Tdr Land og jeg skulle sammen med Datteren Eva dele Inde og Udearbejdet. Hveranden Uge ude betød at jeg var med at malke. Det var jo før der var Malkemaskiner. Derefter vaske Spande, ordne Karlekamre. Der var to Karle. ordne Kartofler, vaske op og andre forefaldende Ting.

Familien bestod af Sognefogeden og hans Kone. Det var to elskelige ældre Mennesker. Saa var der to Sønner 25-30 Aar. De stod for Bedriften, den ene som Fodermester den anden for Markbruget.

Den anden Uge var det saa med at sørge for at Maden var færdig til Tiden. Det var jeg meget nervøs for - jeg var jo ikke saa øvet. - Morgenkaffe i Køkkenet andre Maaltider i Dagligstuen.

Frokost med Øllebrød Kl. 9, Middag Kl 12. Kosten var ligesom paa andre Gaarde mest

hjemmeavlede Produkter. Hvis det kneb for mig, spurgte jeg Eva til Raads men hun var en værre Spilopmager, saa jeg lærte snart at tage mig i Agt, hun prøvede at lokke mig paa Glatis.

Naar vi var færdige efter Middag og Kaffe vaskede vi os og klædte om og sad saa i Stuen med forskelligt Haandarbejde indtil det blev Malketid el. Madtid.

Det var et godt Sted at være. Der var 2 Døtre mere, een var gift, den anden paa Skole.

Alle de Unge havde været paa forskellige Høj og Landbrugsskoler. De var meget musikalske, saa der blev sunget og spillet meget. Eva og jeg gik til Gymnastik. Det var knap saa konfertabelt som nu om Dage. Salen var oven paa Kroens Hestestald. Der var hundekoldt, men en Omgang "primitiv Gymnastik" gav hurtigt Varmen.

Der var ikke noget med fast Ferie den Gang saa jeg holdt Jul der - Lidt Hjemve var der vel nok, men ellers en Hyggelig Jul.

Jeg fik fri til at rejse hjem Nytårsaften, men selvfølgelig stormede det den Dag, saa Skibet kunne ikke gaa i Havn og vi maatte fortsætte til Aarhus. Der tilbragte jeg saa Nytårsaften sammen med en anden Pige paa et Værelse, jeg tror det var paa et Højskolehjem.

Næste Dag naaede vi Samsø men saa var der kun 2 Dage tilbage af Ferien. - Saa gik Vinteren, den var streng. Dynen frøs fast til Fodenden af Sengen og Vandet frøs i Vandkanden. Storebælt frøs til og der var livlig Trafik paa Isen ud til Musholm og tilbage. Da vi nærmede os Foraaret fik vi travlt med

Havearbejde og Hovedrengøring. Jeg mindes en Dag jeg stod oppe paa Køkkenbordet og vaskede Vægge. Da jeg skulle have rent Sæbevand hoppede jeg let ned fra Bordet og plantede begge Ben i en Spand Vand der stod der. (Hvem mon havde sat den der?)

Selvfølgelig morede Eva sig. Hun slæbte mig ud i Gaarden og raabte til de andre at de skulle komme og tage et Billede af os. Det billede har jeg endnu. Naar jeg ser det mindes jeg min første Plads og ønsker alle andre var lige saa heldige som jeg.

1 Maj rejste jeg til Ollerup, hvor jeg 1 Aar i Forvejen havde meldt mig til Kursus.

Venlig hilsen

Anna Mortensen

30-11-87

Kære Venner

Efter alt hvad der er berettet i vore Bøger, er det vanskeligt at uddybe vort Sogns Historie mere. Min Beretning skal dreje sig om Snekkerups Historie, men da jeg ikke er "indfødt", er det begrænset, hvad jeg ved om ældre Folk her. Da vi kom og spurgte os for, om de forskellige Beboere, fik vi det Indtryk, at næsten alle var Fætre eller Kusiner til hinanden. Man rejste jo ikke saa langt omkring dengang, og derfor var det nok ogsaa lidt vanskeligt at blive aksepteret af de ældre.

I 1943 blev min Mand Sogneraadsformand i 16 Aar, og da jeg jo fungerede som hans Sekretær, lærte vi hurtigt at kende hvert Menneske i Sognet.

For 10 Aar tilbage prøvede jeg at lave en Fortegnelse over Sognets Matr.Numre og dets Beboere ca 1935, men nyere Huse er ikke medtaget og maaske den heller ikke er helt korrekt, men jeg vedlægger den, saa kan I jo rette den senere og uddybe den med Slægtskab mellem Familierne

Snekkerup bestod jo oprindeligt af en Række Gaarde med ca. 60 Td Land. Oprindelig hørte de under Svenstrup Gods, men blev nok omkring 1900 selvejende. I Byen var 1 Smed og 1 Karetmager. Det var dengang uundværlige Haandværkere, men nu er de væk. -

Hele Vejen langs Hovedvej 1 ligger en lang Række Huse hvortil hørte 3 Td Ld. Manden arbejdede paa Godset, og saa kunde de holde 1 Ko og 1 Gris, saa det var et godt Suplement til den lille Dagløn. Ligesom med Gaardene blev de efterhaanden købt af Beboerne, og siden er der sket store Forandringer med Salg af Grunde, og mange af Husene er bygget med Statslaan efter de nyere Love -

Ærtebjerghus og Jord blev solgt til Keramiker Aksel Jakobsen. Kendt for sine fine keramiske

Farver, som han fik Guldmedalje for i Bryssel. Han byggede Keramikfabrikken ca 1935 og drev den til sin Død ca 1965. Siden har der været Antikvitetsforretning der.

I 1932 byggede Danny og Johs. Christansen paa MatrNr 20 Fjerkræslagteriet. De var begyndt i 28 i et Hus paa den anden Side af Vejen. Johs. hentede Fjerkræ rundt hos Folk, og de slagtede i deres lille Vaskehus, men det blev hurtigt for smaat, saa de byggede og udvidede og havde en stor og god Forretning gennem mange Aar. Det gav Arbejde til mange især Kvinder fra Omegnen.

Johs. Christians samlede gennem mange Aar Ungdom til Aftenmøder, og Børn til Søndagsskole, men desværre blev Johs. syg og døde allerede 1953. Danny og Sønnen Vagn førte Forretningen videre, men først i 70 erne blev det nedlagt. Paa den Tid skulle alt sluttes sammen til større Enheder for at klare Konkuransen. Siden har det været anvendt til Fryseri for Fødevarer.

I Snekkerups syd-vestlige Hjørne ligger ved Hovedvej 1. Overdrevskroen, som var kgl. privilegeret Kro. Omkring 1900 ejedes den af Chr. Jensen, som ogsaa ejede 30 Td Ld paa den anden Side af Vejen. Han solgte ca 1908 Kroen til Chr. Christoffersen og byggede Ny Overdrevsgaard paa Jorden. Faa Aar efter brændte Kroen, og efter Opbygning blev den solgt og har siden skiftet ejer flere Gange.

I 1907 blev Vigersted Sogn skilt fra Kværkeby og Chr. Jensen blev den første Sogneraadsformand indtil 1924, derefter Hans Laurits Larsen Ortved, Lars Hansen fra 29 til 43 Charles Mortensen fra 43 til 59 og Bernhard Pedersen 59 til 70, da 14 Kommuner blev sluttet sammen med Ringsted til 1 Kommune.

I Husene ved Landevejen var der førhen baade Træskomand og Skomager. Min Mand og jeg købte i 1928 Havrelykkegaard, og allerede Aaret efter kom de svære Nedgangstider. For at klare Udgifterne solgte vi de følgende Aar nogen Grunde ved Hovedvej 1. til en 400 Kr pr. Stk.

Paa Hjørnet havde Henrik Nielsen 1927 bygget sit Hus og drev sin Tømrervirksomhed her til sin Død. Datteren Mebel og Kaare Andersen driver nu Malervirksomhed der. Længere mod syd byggede Tømrer Henry Frederiksen 1935 og Sønnen Jørgen fortsætter nu Forretningen der.

Paa Matr. 1g byggede i 1928 Krogh Købmandsfor. og Mølleri. Det var før man her fik Elektricitet. Det blev først almindeligt her omkring 1940. Paa Gaarden fik vi det først 1942. For at forsøge at pynte lidt paa Økonomien byggede vi 1936-37 Huset paa Hjørnet af 1b. Der var 3 smaa Lejligheder og

Kolonialforretning, som vi selv drev i nogen Aar. Der har været Forretning indtil ca 1975, da den blev lukket paa Grund af Sygdom. Fenshøj bor der stadig. Kroghs Søn solgte til Rudme der lukkede Forretningen ca 1980.

Kører man fra Hovedvej 1 mod den gamle Snekkerup By og drejer fra mellem Smedien og Gaarden Birkedal, kører man ad "Langelinje" helt ud til Skoven. Langs Vejen ligger en Række Ejendomme, som er udstykket fra Birkedal og Egesgaarden, som laa længst ude. Den er nu jævnet med Jorden. Den bedste Jord var solgt fra. Det meste 1920. Omkring Gaarden var Lerlag som egnede sig til Keramikfremstilling, saa det blev solgt dels til et Firma i Nykøbing F. og dels til Keramiker Jacobsen. De hentede Ler derfra i mange Aar. Nu er det gravet op, og Resterne solgt til Naboerne.

- Drejer man hen foran Smedien kører man til "Skaane" hvor der fra gammel Tid ligger 3 Huse. Kører vi højre om 1a, kommer vi til Gaardene hvis Beboere er omtalt i min vedlagte Beretning. Gamle Slægtsgaarde som med enkelte Undtagelser er gaaet over til fremmede Ejere.

- Da vi kom i 1928 var alle Veje belagt med Skærver og Grus. I 1937 blev Hovedvej 1 udvidet og reguleret. De tog af Toppen og fyldte i det lave. Der blev anlagt Cykelstier paa begge Sider og asfalteret. Det var stort Fremskridt der saa fulgtes op af Kommunen.

Lillemarksgaard Slægtsgaard i 5 Generationer)

En Gaard i Byen 6a "Stenmarksgaarden" vides at have været i Familiens Eje i 7 Generationer.

Den gamle Gaard er solgt med 28 Td. L. Resten var udstykket til Døtrene Rigmor og Mary i 27.

Langs Borupvejen ligger Lundegaarden, hvorfra ogsaa Jord var udstykket til mindre Steder paa modsat Side af Vejen - Min vedlagte Beskrivelse af By og Folk er mere udførlig saa jeg vil slutte her.

Venlig Hilsen

Anna Mortensen

Vigersted Voksenklub.