Ole de Place
"Vænget" januar 1987.
Mit ophold på Sydsjællands Landbrugsskole afsluttede 1. April 1921, og jeg havde på fornemmelsen, hvis jeg ikke nu tog en plads for at lære - og se noget andet, så nåede jeg det nok ikke, for min Far var ikke helt på højkant efter en blindtarmsoperation, dengang var det ofte en dødelig sygdom. Jeg fik fat i Sjællands Tidene og faldt over en plads som 3' års elev med interesse for pasning og brug af 2 lette heste, alsidig drift med frøavl. Jespersen. "Annebjerggaard", Skælskør.
Det tiltalte mig, - men der var jo det med 3' års elev, jeg havde jo bare været hjemme.
Min Far stillede bestemt visse krav til arbejdet; men min udmærkede vejleder var den
senere meget kendte, og dygtige mand Peder Madsen "Dybekærgaard" i Nordrup. Og det har følgene forklaring:
Under 1' Verdenskrig 1914 - 18 var Danmark neutral, - der var indkaldt en sikringsstyrke, Ringsted Kaserne var ikke færdigbygget, der var rejsegilde 1914, og da den blev færdig 1915, kunne den ikke rumme alle de indkaldte, så de kom ud i landsognene og selvfølgelig også til Vigersted. Det blev ordnet sådan at vi havde indkvartering en' måned og fri i næste, - med udskiftning af samme batteri som det hed, da det var artilleri med kanoner og heste, så vi blev efterhånden godt kendt. Hæren havde ikke heste nok, så de lejede heste af landmændene, faktisk for en god betaling, og så var det muligt - for gode ord, - at låne sin egen hest ved en spidsbelastning (Høsten). Vi havde i en periode 3 heste udlejet.
En stabssergent, 4 menige og 3 heste blev indkvarteret hos os, og så fik vi også Batterikontoret, og hvem sad der, menig 113 Peder Madsen. I 1919 søgte Far, - En arbejdene forvalter med ophold i familien, - sådan gik det til.
Stabssergenten hed Jørgensen, og det var ham der underviste medlemmerne af Ringsteds første rideklub, da sikringsstyrken var hjemsendt. Det var også Jørgensen, der med soldat nr 22 på hesten "Trylfe" sørgede for at den blev tilredet til min søster.
I årene 1916 - 17 begyndte vi at mærke krigen, der manglede Kul og Petroleum. I Ringsted blev el-strømmen taget kl. 9 el. 10 aften, det kan jeg ikke rigtig huske nu, på landet fik vi lampeolie til staldlygterne og karbid-lamper til stuerne, - til husholdningen blev der også mangler, vi fik rationeringskort.
Så kom der det sjok, at alle brugelige heste skulle møde på Ringsted Kaserne, hvis der blev mobilisering. Hæren indtegnede selvfølgelig de bedste heste, og ridehesten Trylfe blev også udtaget; men min Far bestemte noget andet. - Hvis der bliver krig kommer den hest aldrig levene her fra gården. - Vores dyrlæge fik besked på øjeblikkelig at komme og skyde hesten, og når den var død, så brække kodeledet på et forben, - og så var han jo nød til at skyde den.
Krigen sluttede 11. november 1918, og da min søster blev gift, blev hesten min.
Da jeg nu havde været så selvstændig, at tage en plads ved Skælskør, lige så fjernt på Sjælland som muligt, blev der indgået et kompromi, - jeg fik en Motorcykel BSA, bedre-sent-end aldrig -, på dette vidunderlige "Dyr" kørte jeg til min plads pa Annebjerggaarden, - uden kørekort
- det var ikke nødvendig dengang, man skulle da først lære at køre, jeg fik kørekort i juni hos kaptain Hartnach i Slagelse. Jeg tog landevejen Slagelse-Skælskør, og da jeg kom til et højdepunkt ca 1 km. fra Skælskør, åbnede sig en vidunderlig udsigt; Byen, Noret, Lystskoven, Kobæk strand, Storebælt med Agersø. Som "Landkrabbe" blev jeg meget betaget, at se så storslået natur, med Stor Bælt sa langt øjet nåede.
Vel ankommet til gården, blev godt modtaget, og anvist mit værelse, der var fint nylakeret gulv og med sædvanligt inventar. - Der var bare det med sengen - jeg lå faktisk godt, men der var en ny fornemmelse, og det blev undersøgt, - der var et pænt underlagen til udskiftning, derunder et kraftigt tæppe el. måtte, og så i bunden HALM, det var nydelig renstrået halm, og efter grundig undersøgelse efter eventuelle Mus, - sov jeg ganske udmærket i de 7 mdr. jeg var på gården.
Aftalen var, eget værelse, 90 kr om måneden, alt forefaldene arbejde, også malkning nar fodermesteren havde fri. Vi var 3 Kale, 1 Fodermester og en staldkarl som også passede have og gårdsplads. En gift mand med eget hjem fungerede som forkarl. I husholdningen 1 kokkepige og 1 stuepige.
Staldkarlen - en ældre mand - kaldte op kl 500, og så skulle hestene ordnes, 545 morgenkaffe med udlevering af Frokostpakke og Termoflaske, kl. 600 kom sønnen Gunnar Jespersen og satte i arbejde; han var driftsleder for moderen fru Nihuline, der havde mistet sin mand af blindtarmsbetændelse, hun levede meget stilfærdig.
Vi spiste frokost der hvor vi var i arbejde kl 830 - 900, havde vi heste med var der Muleposer til dem. Middagen spiste vi hjemme sammen med Jespersen ved bordenden. Fyraften kl. 1800, aftensmad 1830 - smurt smørrebrød.
I 1921 kom foråret meget tidlig, vi havde tilsået hjemme d. 15. marts, og på Skælskøregnen endnu tidligere (Kystklima). Kornet havde skiftet blade, og det første jeg blev sat til var at så stamfrø til frøavl i en bygmark. Forsommeren gik med at passe afgrøderne, jeg husker særlig en morgen kl. 330, - blive kaldt op - ud og håndså Jernvitriolpulver på Agerkål, medens der var dug på planterne, Agerkålen døde af det, og det var vi også nær ved, - hjem kl. 7, og så var det med at komme under vandhanen.
Der var et stort areal med sukkerroer og foderroer; men lugningen blev hurtig overstået, der kom så mange fra Byen, og det var heldigt for der blev Landarbejderstrejke.
Jespersen kom så en dag og talte om jeg havde lyst til at tage til Taarnborg ved Korsør sammen med en elev fra Tranderupgaarden - lidt nord for Skælskør, det var helt galt med roerne, og så skulle der slås grønlucerne til en stor kvægbesætning. Vi blev enige om at tage den
oplevelse med, det varede ca. 8 - 10 dage. Taarnborgs ejer var Hofjægermester de Neergaard, - foruden et pænt vederlag, og fuld løn i vore respektive pladser, blev vi senere indbudt til skovtur med eftermiddagskaffe og aftensmad i Korsør Lystskov.
Frøhøsten nærmede sig, og så fik jeg lært den arbejdsgang. Kornhøsten var som hjemme. Overskudshalmen blev læsset på jernbanevogn på Skælskør Station, - der var jo mange heste i byerne dengang, så der var et erhverv der hed Foragehandler, det var hovedsagelig Hø og Halm de handlede med.
Roehøsten foregik heldigvis sådan at der kom folk inde fra byen og fik arkortarbejde på optagningen, så os der havde med heste at gøre kørte sukkerroerne i jernbanevogn, men det var også et hårdt arbejde når roerne var bumbet godt sammen i vognen.
Så blev det november 1821, og jeg rejste fra Annebjerggaarden til mit hjem, og der har jeg boet indtil 1978, det er 57 år; jeg nåede at komme ud ud i praktisk landbrug og lærte en masse, også om den daglige ledelse af en gård. Jeg var heldig - det var en god plads.
På første blad for 1986-87 står Herskab og Tjenestefolk på alle planer.
Det fremgår af foranståene at der ikke var meget familieliv på Annebjerggaarden, og jeg havde jo også kun forlangt at få eget værelse, og takket være min BSA var fritiden ikke kedelig, jeg kørte vejene tynde ved Skælskør. Stigsnæs med udsigt til Agersø, Borreby Slot, Skælskør Lystskov med pavillon og dansesal, og ikke mindst Kobæk Strand, Boeslunde Kro blev besøgt.
Jeg havde gerne - på skift - en af mine medtjenere på "Pegekamret" = bagsædet på disse aftenture; - dog ikke når turen gik til Ringsted.
Jeg var aktiv medlem af Rideklubben og fik der mange gode venner, og også inder, - jeg nåede det hele, - i sommertiden var det Pavillonen i Lystanlæget og ellers Casino, som nu er nedlagt.
I 1895 da mine forældre kom til Vigersted var det en stor forandring for dem. - Kartofler havde man ikke, og heller ikke nogen Urtehave, og det var jo det de havde arbejdet med på Amager. Det var ret almindeligt at spise af samme fad, og spise brød til.
Der kom kartofler pa bordet og hver fik sin tallerken, og omkring 1900 var det vist nok indført over alt.
De gårde der ikke kunne klare sig med egen familie, søgte Piger og Karle, og da var der forskel. Hvis en Pige el. Karl var opvokset på en gård el. haft flere pladser, og eventuelt også været på Husholdnings- el. Landbrugsskole søgte de ofte en plads med familier stilling - det var et krav. - Pigen, - måske tiltalt frøken, var stuepige, og Karlen forkarl el. arbejdene forvalter, det kunne han selv bestemme, lønnen var den samme.
Det sidste afsnit jeg har skrevet her er nu også historisk, og det har afviklet sig selv lidt efter lidt siden ca. 1920, og da jeg i 1926 ovetog mit fødehjem tog jeg samtidig forkarlens plads, og min Kone stuepigens, assisteret af en yngre pige, og ude klarede jeg mig med yngre medhjælpere; - - - vi mindes mange dygtige unge, som vi har haft gennem årene.
Vi mangler "Bonden med den hvide Jakke".
Ole de Place
Vigersted Voksenklub