Jætter, hekse og hønnikeæg.

Jætterne fandt vej til den danske folkesjæl i jernalderen og vikingetiden. Jætten var en kæmpe. Han var årsag til fænomener, man ikke kunne forklare på anden vis. Således også gravkamre fra stenalderen. Det kunne ikke passe, at almindelige små mennesker kunne jonglere med så store sten. Det måtte da være en jætte. Han var i stand til at lege med store stenblokke. Og så kunne man jo også forklare naturfænomener med tilstedeværelsen af jætter. I Vigersted og Humleore huserede den fæle jætte Kyl. Han var enormt stor og når han legede, satte det sig spor. Således er Kyls Knap opstået. For jætten har det blot været en enkelt skovlfuld. For mennesker er det blevet til det højeste punkt på Køge Ås.

Køge Ås er ifølge folkesagnet også opstået ved at to jættekvinder kom op at toppes. Den ene fyldte sit forklæde med grus og sand, som hun ville kaste i hovedet på den anden. Den anden kom imidlertid bag på den ene. Hun måtte tage flugten, men undervejs til Køge tabte hun lidt efter lidt al sandet. Sporet er Åsen, som strækker sig fra Haraldsted Sø, hvor kvinden tog sandet, til Køge Bugt.

I vor tid ved vi, at åsen er efterladenskab fra sidste istid, som begyndte 115.000 før vor tidsregning. Her var området dækket af et kilometertykt islag. Isen vandrede udover Nordeuropa. Hvordan kan is vandre? Jo, det begynder med, at sneen ikke når at smelte, før det næste lag kommer. Over en lang årrække bygges der et islag op. Når laget når en tykkelse på 3-5 kilometer, bliver trykket så stort, at isen bliver blød og flydende i bunden, og så begynder vandringen. Iskappen kan bevæge sig en meter i døgnet. Undervejs høvler iskappen store og små klippeblokke af fjeldene og bringer dem med sig. Når isen efter 100 000 år begynder at smelte, opstår der smeltevandskanaler langs jordoverfladen. Jo længere væk fra iskanten vi kommer, jo mindre tryk er der på vandet. Og så kan sten, grus og sand bundfælde sig og vi får en ås. Åsen er også kaldet entreprenørens tag-selv- bord. Alt er sorteret. For oven har vi sandet, lidt længere nede har vi gruset, og nederst ligger stenene.

I Humleore har vi heldigvis en stykke af Åsen, som er fredet. Dette skete i 1952, hvor den daværende ejer af Humleore, gesandt N. P. Arnstedt, indgik en frivillig aftale med fredningsnævnet. Og tak for det. Det er få steder i Danmark, man kan komme til at vandre på toppen af en ås.

På Kyls Knap har der i hundredvis af år foregået æggetrilning til påske. Oprindelig har æggene været brugt som del af et frugtbarhedsritual. Ritualet stammer tilbage fra den før kristne epoke. Ægget har været symbolet for frugtbarhed. I 1600-tallet velsignede præsten æggene i kirken til påske. På gårdene fik karlene og pigerne et antal æg, som de kunne gøre med, hvad de ville. Det resulterede nogle gange i, at man fandt en bakke, som man kunne trille æggene ned af, og var man indehaver af det æg, der trillede længst, så fik man de andres æg. En slags ægge-curling. Hvis man gik hen og blev Kyls Knap mester, kunne man være sikker på interesse fra det modsatte køn. Æggene garanterede en vis potens.

Ligeledes i 1600-tallet opstod et rygte omkring dagen før Skærtorsdag. Denne aften blev kaldt Store Skadeaften. Her samledes heksene sammen med skaderne for at flyve til Bloksbjerg. Vel ankomne vendte heksene skaderne på ryggen og drak af deres gump. De fløj hjem igen, så de kunne komme i kirke Skærtorsdag og opføre sig som almindelige mennesker.

For at afsløre heksene, lagde man et hønnikeæg i lommen på et barn. Så ville barnet kunne se heksene siddende med stegepander eller gryder på hovedet i kirken. Derfor sidder Christiane og griner i kirken skærtorsdag den 2. april 1618. Hendes mor havde givet hende ægget og sagt, at hun specielt skulle holde øje med Ane Madsdatter, som hun ofte har skændtes med om hønsenes adgang til kålgården. Christiane kan godt nok ikke se noget, men hendes fantasi fejler intet. Hun kan levende forestille sig Ane med en omvendt gryde på hovedet. Når hun kommer hjem, vil hendes mor spørge, om hun har set noget. Hvis hun siger ja, vil der gå bud til herredsfogeden, der vil tage Ane i forhør. Der blev i perioden 1536-1693 ført omkring 2000 sager om hekseri. Ud af de 2000 anklagede blev 1000 brændt på bålet. 80 % af dem var kvinder.

Først i 1917 optræder de første chokoladeæg i Galle & Jessens påskesortiment. De må siges at have slået grumt igennem.

Kommentarer

Kyls knap! Meget interesant eftersom jeg i hele mit liv har troet at den blev kaldt Gyldens Knap. Og således også har viderebragt misforståelsen. Tak for at gøre mig klogere😀

Har leget der meget som ung.Det var sjovt/dumt at cykle ned ad den.
Årgang 1942. Erik.