Tørvegravene
Ved nedkørselen til Vinkelgården kan man også se ud over mosen. En smuk udsigt.
De små søer, man kan se, er gamle tørvehuller. I midten af 1800 tallet gik man mange steder over til at fyre med tørv. Skovhugsten og brændehugning var enorm og havde næsten udryddet skovene. Det gav mulighed for alternative energiforsyninger. Her blev moserne udnyttet.
Tørvebisserne har været aktive. Først graver man ned igennem det lag, der bliver brugt til spagnum. Det kaldte man ”hundekødet”. Dernæst kommer man ned til det næste lag, hvor der kan være meget sand i. Disse to ingredienser skal blandes og spredes ud i forme, som skal tørre i nogle uger. Hårdt, beskidt og farligt arbejde.
Tørvehullerne blev efterhånden fyldt med vand og skulle pumpes, for at man kunne arbejde i dem. Derudover kunne væggene skride.
Under 1. og 2. verdenskrig blev der gang i tørvegravningen igen.
I Vigersted hørte tørvegravningen bl.a. under De Place gården. Det var beskidt arbejde, som mange lokale deltog i.Herunder også høkerens kone Vilhelmine. Det fortælles, at hun altid mødte op i et sirligt strøget og renvasket hvidt forklæde. På uforklarlig vis var det nøjagtig ligeså sirligt og rent, når hun gik hjem efter arbejdsdagen.
Det første mosehul, man kan se, tilhører de Place gården. Ejeren havde anskaffet – eller opfundet – en maskine, der kunne hente tørv op langt nede fra. Hullet, som nu er sø, havde på et tidspunkt en dybde på 18 meter.
Da De Place gården brændte, benyttede man mosehullet som depot til resterne af gården. Det blev simpelthen dumpet. Mange tons affald blev bortskaffet på den måde.
Det var måden man gjorde tingene på i 50erne og 60erne. Princippet var: Hvis man ikke kan se det, så forurener det ikke. Naturen klarer det.
Mange beboere i Vigersted udnyttede på samme måde hullerne og benyttede lejligheden til at komme af med bl.a. gamle cykler og andet affald.
På samme måde udnyttede man mergelgravene, som der er mange af her i området.
Læs mere om dette på Mads og Mergeldragen.
Find de andre 20 qr-koder ved at se på kortet her.
Tørvesjakket bestor af lokale og udefra kommende mænd.Her fra Hyldemosen.
Kvinder og børn stod for tørringen. Nogle gange nåede tørvene ikke at tørre helt. Man skulle helst nå fire gange tørvehøst på en sæson. Når tørvene var våde opstod der en kvalmende og kvælende sødlig os i stuerne.
Seneste kommentarer
Del siden