Facts om mergelgrave.

I midten af 1800-tallet vandt en ny dyrkningsmetode indpas i Danmark. Den stammede fra det frodige Holsten. Den gik ud på at grave ned til mergellaget, et lerlag som indeholder en masse kalk – nøglen til pengeskabet. Der skete en produktionsstigning.

Mergelen blev gravet op af hullerne efter høst og spredt på marken. Frosten gjorde klumperne porøse og lette at smuldre. Dette skete så om foråret, hvor man harvede mergel ned i det øverste jordlag. Kalken i mergelen har den kemiske effekt, at den frigiver gødning, som er bundet i jorden.

Tricket bliver ikke ved med at virke, idet den frigivne gødning ikke bare vender tilbage igen. Mergelen forsvinder også og har ingen effekt, når der spredes ny gødning. Derfor opstod et ordsprog:

"Faderen gøder men sønnen sulter". Faderen bliver rig, men sønnen fattig.

De første mergelgravere var fra Holsten, men de lærte villigt fra sig. Snart kunne danskerne selv. Ikke mindst fordi de holstenske arbejdere nærmest blev smidt ud under de slesvigske krige 1848-50 og 1864.

Rundt omkring i det danske landskab ligger der masser af mergelgrave. Nu som små idylliske vandhuller, ofte med en lille lund omkring og med foderautomater til vildtet. I omegnen af Vigersted kan man på markerne se mindst 10.

Tusindvis af mergelgrave er blevet sløjfet – mange i 1950erne og 60erne. Her blev de fyldt op – nogle af dem på en måde vi i dag ville kalde dårlig stil. Det var før genbrugspladsen og miljøministeriet. Geologer skønner, at der i hele Danmark findes 100.000 arealer af varierende størrelse, som er blevet fyldt op. Det gælder mergelgrave, tørvegrave og grusgrave.

Fyldet spænder fra harmløst husholdningsaffald til tungmetaller, kemikalierester, batterier, udtjente traktorer.

Det kunne f.eks. også være sprøjtemidlet Dichlorprop.

I perioden 1963 til 2000 var Dichlorprop det mest anvendte aktivstof med et samlet forbrug på 29.000 ton – nu er stoffet ikke længere tilladt i Danmark. Stoffet holder bestemte ukrudtsplanter nede, men virker også på dyrs og menneskers nervesystem.

I store mængder er det dødeligt.

Nogle gange lykkes det at lokalisere en opfyldning og at få renset op.

I Kværkeby Fuglereservat foretog Gunnar Goddik egenhændigt en oprensning af vandhullerne i 70erne og 80erne. 18 tons affald fjernede han.

Læs fortællingen om Mads og Mergeldragen her.