I året 1730 blev der begået en frygtelig udåd i en lille skov, der hedder Ravnshave. Det er et område øst for Svenstrup og vest for Nørre Dalby. En hel familie blev udslettet, blot en lille dreng overlevede.

Denne historie skal fortælle om det noget særprægede retssystem, der styrede verden dengang, og juristernes iøjnefaldende snuhed og vilje til at udnytte enhver situation til eget bedste. Sådan er det da heldigvis ikke mere. Vel?

Natten mellem den 2. og den 3. januar lå en familie bestående af Mette Christensdatter, hendes mand Halvor Petersen, Mettes far Christen Jensen, ægteparrets datter Ane Christine Halvorsdatter, Anders Halvorsen, søn fra Halvors første ægteskab, samt Christen Halvorsen, søn af Mette og Halvor, og sov. De var gået tidligt i seng, som vanen var om vinteren. Nætterne var lange og dagene korte – nøjagtig lige som i dag. Blot med den forskel at lys- og varmekilderne var små og ineffektive.

Den lille dreng Christen var den eneste, der skulle opleve nytåret til 1731.

Ud på natten blev døren splintret, ind stormede brødrene Peter og Jens Olsen, samt en ven Laurs Knudsen. De slog de 5 ældste ihjel på brutal vis, kun den lille dreng overlevede. Hvorfor vides ikke.

Rovet blev fundet og de 3 mordere fik hver 5 mark og 11 skilling for nattens arbejde. I nutids kroner 28 kroner og 30 øre.

Alle tre mordere blev pågrebet. Formodentlig har de i deres brandert efter fyraftensbrændevinen ikke kunnet holde kæft med deres præstationer.

Nå, men nu ruller sagen. Der har ikke været den store tvivl om, at straffen for dåden var døden.

Der var også arvinger. Niels Chrestensen fra Læderstræde i København var en af dem. Han kørte hyrekaret. Hverken han eller andre af arvingerne mødte op til skifteforretningen. De vidste godt, hvordan det ville ende.

Boet blev efter auktion opgjort til 159 rigsdaler 5 mark og 8 skilling. (4797,40 kr.). Men nu træder retssystemet i karakter. Når man i 1730 var så uheldig at blive myrdet sammen med sin familie, så kostede det noget at få hævnen. Og den skulle man have ifølge lovens bogstav.

Udgifterne til hævnen var:

Til vågeholdet som skulle iklæde de dræbte ligklæderne:                           2 mark og 4 skilling.

3 potter brændevin til vågeholdet:                                                                   36 skilling

Linned, lagen og 3 kister (man sparede på pladsen)                                     8 rigsdaler

Peder Olsen og Laurs Knudsen sad i forvaring i 15 uger.

Maden til dem måtte boet betale:                                                                     15 rigsdaler.

Betaling til staten for at passe på dem:                                                              7 rigsdaler og 3 mark.

Jens Olsen blev fanget i Helsingør og indsat på Kronborg:                             7 rigsdaler 3 mark og 3 skilling.

Specialtransport med vogn fra Helsingør til Roskilde:                                     12 rigsdaler.

3 hoveder afhuggede af skarpretteren i Roskilde á 33 rigsdaler:            I alt 99 rigsdaler.

Dertil kommer ligsyn af ofrene i Ravnshavehuset udført af barberen i Køge. Han satte i øvrigt et ekstra ligsyn, som var foretaget i nærheden på regningen.

Dertil diverse stempelafgifter og salær til juraen.

Alt i alt løb udgifterne op i 180 rigsdaler, 4 mark og 13 skilling. Boet var opgjort til 159 rigsdaler. Så slægtens arvinger må nøjes med et beklagende skuldertræk fra myndighederne. Ikke noget at sige til, at de ikke vedkendte sig arv og gæld.

Kilde:

Fritz Heide: Sjælland i de gode gamle dage.