Poul Vintersfjord

Jeg er født i 1926 i Horbelev på Nordøstfalster, vi vi er 3 drenge og 4 piger, jeg som den

ældste. Min fader er fra Lolland hvor min farfar, oldefar og tipoldefar alle har været smedemestre i Kettinge - min farfar sprang fra og var med til at bygge privatbanen Stubbekøbing, Nykøbing, Nysted - han var smed på banens værksted og kørte også som fyrbøder på lokomotiverne. Han var der til han gik på pension. Min farmor var fra en gårdmandsfamilie i Bregninge på Lolland. De var 8 søskende i min fars familie.

Min moder er fra Horbelev og ud af en landarbejderfamilie, de var 11 børn hvoraf de 6 døde som børn, 1 døde som 25 årig - 4 overlevede og stiftede familie. Det hus vi boede i købte mine forældre af min oldemor i 1929 for 1000 kr. med o kr. i udbetaling. Mine forældre var

landarbejdere hele deres liv - i 30verne forsøgte de sig med hønseri, men med meget lidt held - de måtte holde op da pengene, foderet og kreditten slap op, arbejde var der ikke noget af, så i 1938 måtte de tage plads som fodermester på en gård - 125 Kr./Mdr. - det viste sig inden længe at manden på gården var i bestyrelsen for den foderstofforretning der havde lukket for kreditten, det blev lønnen ikke større af, den gæld forfulgte dem i mange år.

I 1942 havde tiden bedret sig så meget at de flyttede tilbage til deres hus igen og arbejdede så i tørvene og roerne - i 1946 forsøgte de sig igen som halvvejs selvstændige, der blev købt hest og vogn + div. redskaber, nu skulle der skrabes smuld til formbrændsel, det kunne man blive rig af, bare ikke i 1946, det regnede faktisk hele sommeren, så her var ej heller penge at hente - ud med hest og vogn og tilbage til almindeligt lønarbejde. I 1947 var det nok gået bedre da skinnede solen fra skyfri himmel fra 1. maj til 1. oktober.

Jeg blev konfirmeret i 1941 og kom, som normalt dengang - ud at tjene på en gård - det var ellers mit ønske at blive elektriker og det er da nok også rigtigt at min far spurgte vores lokale indstallatør om læreplads, men mangel på matrialer under krigen blev givet som forklaring på at det ikke kunne lade sig gøre, jeg tror nu nok at sandheden mere var at der ikke var penge nok til at holde knægten hjemme. Det blev så ved landbruget på Falster og Lolland jeg slog mine folder. I 1947 rejste jeg til Nordsjælland på en frugtplantage, vi var 16 unge mennesker + 4 gifte husmænd, men i plukkesæsonen blev mandskabet øget med op til 65 damer, så det var et sted med liv og glade dage. Vi høstede 250 000 kg. æbler + pærer, blommer, kirsebær, jordbær og hindbær - det var så tørt den sommer så selv kirsebærrene tørrede på træerne og det til trods for at vi vandede hele sommeren og tømte en hel tørvemose.

Det var kun et sommerjob så til nov. 47 var vi 2 mand der tog til Sverige - også på en gård, men med 70 tdr. land skov til, vi havde også vores eget savværk - så ud over at passe kreaturerne gik vi i skoven hele vinteren, kun når det var "hemsk vejr" blev vi hjemme på savværket. Gårdmanden ville fremover have en fast husmand, så der blev bygget et nyt hus medens jeg var der, han tilbød mig pladsen og han tilbød mig også pigen på gården, men jeg mente at det nu nok var bedre at spørge hende først og hvad så hvis hun siger nej? - Så kan du vel "for jæklan" hente en i Danmark var svaret. Det gjorde jeg så, altså tog til Danmark, jeg skulle nemlig ind som soldat maj 48 i Vordingborg og under tjenesten der traf jeg min kone - ganske vist med lidt hjælp udefra - en stuekammerat sagde til mig en aften "Min kones søster kommer på ferie hos os i dag, kør med hjem og få en kop kaffe, så kan du kigge lidt på hende med det samme" - det gjorde jeg så - jeg husker ikke hvor meget jeg kiggede, men hun fik set det hun ville - hun hænger på endnu.

Efter rekruttiden i Vordingborg gik turen til brigaden i Tyskland, det blev ½ år i Oldenburg. I 1949 kom jeg til et gartneri i Sengeløse, det var også et sted med mange unge mennesker, så der var godt at være, men også det var sæsonarbejde - det blev en gård i Tåstrup (der hvor

Værdipapircentralen og Ikea ligger i dag) der blev midt sidste bekendtskab med landbruget.

Min kone er født i Pedersborg ved Sorø, de var 4 søskende - 3 piger 1 dreng - 1 søster er død. Hendes forældre har altid ernæret sig som fodermester på større gårde i Sorøs omegn Hellestrup - Ødemark - Kammergave - de sidste 6 år i Torpet. Ernas mor er fra en

gårdmandsfamilie i Vestjylland - Hygum sogn ved Limfjorden. Hendes far er født i Flinterup, men ellers er familien her fra egnen idet hen- aner har været knyttet til Skjoldenæsholm som fæstebønder og fæstehusmænd i mere end 150 hundrede år. Erna har tilbragt sin ungdom som barnepige på Kammergave, Kokkepige på Kærehave - Kokkeenepige på Blyskovgård i Bringstrup, det sidste ½ år på Stenagergård ved Tåstrup.

Vi blev gift i foråret 1950 og startede på et værelse i Sengeløse, lejlighed var ikke til at opdrive nogen steder sidst på sommeren fandt vi et sommerhus ved Hundige Strand

(Lystbådehavnen ligger i dag ud for det der var vores have) Vi boede der til foråret 51 så flyttede vi til fabriken hvor jeg havde arbejde, det var en trævarefabrik som jeg var med til at indrette - fabriken hvor jeg startede, brændte så vi måtte ud at finde noget andet, det blev et gartneri hvor der før havde været hønseri og før det igen var der teglværk. Det var i et forhenværende hønsehus jeg indrettede en lejlighed som vi boede i igennem 6 år.

I 1953 købte vi en byggegrund i Thorslunde, et par km. nærmere Tåstrup. Vi boede ved Kappelevgårde, lidt syd for åen i Roskilde amt Thorslunde ligger lidt nord for åen i Københavns Amt og dette var årsagen til at vi aldrig fik byggetilladelse og da vores nabo der var tømmermester havde overbebygget grunden og fik besked på at rive det halve værksted ned, ja så købte han vores grund og lagde den sammen med sin egen, så var det hele lovligt det var 1956 og vi købte en 17 år gammel motorcykel for pengene - 5200 kr. kontant betalt - dem alle sammen på én gang og året efter købte vi så huset her i Snekkerup for 17 500 kr. med 3000 i udbetaling, det er ligesom der ikke er noget rigtigt forhold mellem de to priser. Jeg vidste ikke meget om hushandel, men havde hørt at det som et hus stod til i ejendomsskyld var normalt det man gav i udbetaling. Christen Christensen som vi købte af fortalte mig at var der noget jeg ikke kunne finde ud af - love og regler bl. a. selvangivelsen, så skulle jeg bare spørge sognerådsformanden som hed Charles Mortensen og det gjorde jeg, det første han sagde var "Det gamle hus står alt for højt i ejendomsskyld og så blev det sat ned fra 3000 til 2500 - jeg har en mistanke om at Christen Christensen havde fået det sat lidt op for at pynte lidt på det.

Jeg har, siden vi flyttede hertil, haft mit arbejde på DAK i Roskilde, først som aflæsser på rampen, så arbejdsstudiemand i 4 år - planlægger i 9 år og de sidste 15 år som portner d.v.s. det var faktisk det eneste jeg ikke var, jeg modtog nye medarbejdere, skrev dem ind, gav dem arbejdstøj, skrev dem ud igen når de rejste men ellers var det mest med at køre til posthus - bank - told hente gæster i lufthavnen, chauffør for vores direktør, jeg kom også på alle østlandenes ambassader og meget andet.

Det er først efter at jeg er gået på efterløn og pension at jeg er begyndt at finde rundt i Vigersted og Ringsted, vi har jo aldrig haft anden forbindelse med sogn og kommune end hvad vores børn har givet os gennem skolen og kirken - et enkelt torskegilde er det også blevet til - ellers var det mest Roskilde vi færdedes i.

Erna har aldrig været på arbejdsmarkedet, vi har 6 børn med 20 år mellem den første og den sidste, så det 30 år hun har været bundet og så er det ligesom tiden er gået. Nu er vi jo så heldige at høre til den generation hvor en familie kunne leve af en løn, at der så aldrig har været plads til de helt store armsving er en anden sag. Vores datter Inge Merete er økonoma i Helsingør - er gift med Jens og 2 sønner på 20 og 17 år - Hans Åge var pladesmed, men var kranfører hos R&S i mange år - Hans Åge blev syg kort efter han blev gift med Lone i 1978 og vi mistede ham i det tidlige forår 98 - de har en datter. Jørgen Erik arbejder indenfor jord og beton - er gift med

Merete - de har en datter på 14 år. Niels Verner er maler og gift med Berit - de har 2 piger på 4 og 2 år + 1 søn på ½ år. Jens Eigil er gift med Anna de har 2 drenge på 12 og 7 år - Eigil er også maler og som rosinen i pølseenden er der Svend Ulrik - mekaniker og er i skrivende stund uden påhæng. Således ordene.

Venlig hilsen

Erna og Poul Vintersfjord

Snekkerup November 1998

Vigersted Voksenklub

Copyright© Alle rettigheder forbeholdes.