Vigersteds næstældste bygning

Tiendeladen.

Tiendeladen er fra 1500 tallet og er fredet. Murene er næsten en meter tykke. Det er Vigersteds næstældste bygning.

Alle kirker i landet havde tidligere en tiendelade. Nu er der ca.30 tilbage og Vigersteds udgave en temmelig unik, idet den er forholdsvis lille og er et fint eksempel på middelalderarkitektur. Porten ved siden af er fra samme tid.

Tiende blev delt i 3 portioner. 1/3 til vedligehold af kirkebygninger, kirkens drift og fattighjælp, 1/3 til præsten og 1/3 til bispen.

Der var også tiende på kvæghold og fiskeri, men korntienden var den vigtigste. Nogle steder blev skatten opkrævet i kærven. Det vil sige, at når kornet var høstet og sat i hove, så skulle vurderingsmanden ud og tælle op. Det kunne godt trække ud, før han kom forbi. I mellemtiden kunne kornet blive udsat for dårligt vejr, og så tabte alle på det. Andre steder opkrævede man i skæppen, og det betød, at kornet skulle tærskes først, inden det blev fordelt. Det var selvfølgelig en stor fordel for bønderne. De kunne få høsten i hus, og samtidig behøvede kirken ikke at ansætte tærskere.

Efter reformationen i 1536 overgik bispetiende til kongen. Adelen slap nu helt for at betale tiende. Kongen satte sine tiendeskatter til salg, og adelmændene havde kronede dage. I forbindelse med landboreformerne ændrede tiendet struktur, således at det blev en fast afgift. Derved var der større ansporelse til at forbedre produktionen, idet overskuddet forblev på bøndernes hænder

Tiendeladen i Vigersted blev i starten benyttet som opbevaring for kirketiende. Efter reformationen overtog herremændene retten til at modtage tiende og dermed også kirkeladerne.

Svenstrup fæstede Tiendeladen væk til husmænd.I 1640 skrives det i Ringsted Herreds Tingbog at kirkeladen blev beboet af en husmand, som ulovligt havde indrettet en svinesti på kirkegården.

I 17- og 1800 tallet har den været brugt som beboelseshus.

En folketælling fra 1845 angiver at Jens Andersen – husmand og arbejdsmand – hans kone og 3 børn boede i huset. Derudover boede 3 almisselemmer – et ægtepar og en enke, samt enkens 2 børn i huset. I alt 10 mennesker.

I 1913 solgtes huset til Nationalmuseet.

I 1950erne beboer Carl Bruun huset. Han var en meget ferm håndværker, der bl.a. underviste i træsløjd i forsamlingshuset. Carl Bruun havde byens første fjernsyn, som mange beboere kom forbi for at kigge på.

I 1995 overtog menighedsrådet tiendeladen fra Miljøministeriet, og i dag er der indrettet graverkontor.

Læs historien om Jens Andersen, som den kan have udspillet sig i 1844.

Tilbage til forsiden.