Fremskridt eller ødelæggelse?

Facts og teorier:

Hverken fra stenalder (12.000 – 1800 f.kr.) eller bronzealder(1800 – 500 f.kr.) har vi skriftlige kilder. Viden om disse tider kommer fra fund i grave og moser. I den moderne historieforskning fylder genteknologi også en del. I brydningstiden mellem yngre stenalder og bronzealder ved man via denne teknologi, at folkeslag er indvandret i hele Europa. Folkeslag, der oprindelig kommer fra Kaukasus. Disse folk har eftertiden døbt Yamnaya. De medbragte nye materialer. Våben og smykker skabt af bronze - et blandingsmetal af 90 % kobber og 10 % tin. Det har været en bekostelig affære, hvorfor stenredskaber også er blevet benyttet helt frem til jernalderen. Et af folkets egenskaber var desuden, at deres fordøjelsessystem var i stand til at nedbryde mælk fra husdyr. Tamhesten kom også med Yamnayaerne til landet. For de oprindelige mennesker, har det været noget af en omvæltning.

Brok - brok - brok.

Derfor sidder nu bopladsens ældre ved bålstedet ude midt i Humleoreskoven og mukker.

”Der var de igen. Bådene med de mange i. De kom hyppigere og hyppigere forbi. Engang imellem stoppede de op. Nogle gange byttede de sig til føde. Andre gange tog de bare. Solsværdene og soløkserne blinkede. Og så tog de.

Engang imellem tog en af de unge med som vejviser. Der var mange steder man kunne sejle forkert. Den gale vej om en ø, og så var vandvejen pludselig spærret af træstammer og krat. Man kunne også blive fanget af strømmen i en vig.

Få af de unge kom tilbage igen. De blev hos de fremmede. Når først sproget var lært, var der meget mere spændende hos dem. Noget andet end det sure slid med at rydde skov og dyrke jord. Rejserne lokkede. I årtusinder havde slægter boet her. Og sjældent kom de længere end kanoen kunne bringe dem. Med de fremmedes store både gik det vidt. I dagevis kunne de sejle ad vandvejene, indtil de pludselig var ved havet. Verden kendte da ingen grænser. Det, at stå med solsværdet i hånden, var en følelse, de unge aldrig havde kendt.

De gamle mukkede. Hvorfor lyttede de unge ikke? Hvad skulle de fremmede med underlige skikke her? Hvad skulle man med metallerne, når man havde stenene? Flinten var god nok. Metallerne bøjede sig for et godt ord.

Selv vejret var blevet anderledes, efter de fremmede kom. Varmen var ulidelig. De fremmedes klæder var skabt til milde vinde. Det var også tegn på, at det var deres skyld, når vejret var, som det var.

Nogle af de fremmede slog sig ned. Det, de spiste – og det, at de stjal forfædrenes begravelsespladser, var en kilde til uro. Deres husdyr var også urovækkende. Hvorfor skulle de drikke kalvenes mælk? Hvad skulle de så leve af? Hvordan skulle man få kød nok? Hvorfor skulle de ride på heste? Hvad var der galt med at gå selv? Hvorfor skulle de nu til at bygge huse af ler? Hvorfor skulle de absolut prale af deres skinnende smykker? Verden var af lave.”

Flere 1000 år senere var det stadig de fremmedes og fremskridtets skyld, at vejret var dårligt.