Bøssemagerens Hus

Bøssemagerens hus lå Vigersted Bygade 11.

Det var oprindeligt et stråtækt trelænget bindingsværkshus, hvor der i starten af 1900´ tallet boede en bøssemager, der var meget berømt for sin kunnen. Udover at bygge bøsser og reparere dem, reparerede han også bornholmerure og fremstillede små opsatser af poleret kohorn på sin drejebænk.

Huset gav bolig til to familier, og senere boede der en bødker, der bl.a. lavede skafter. Sidste beboere var Jarl og Irma Sørensen, der rev huset med og byggede et parcelhus i 1976.

Bøssemageren var kendt i området som tusindkunstner, og folk kom rejsende langvejs fra, ja helt fra andre lande, for at handle med bøssemageren. Han var både en ferm våbensmed og en endog meget habil kunsthåndværker.

En rejsende fra Vigersted har berettet, at han på Pampassen i Argentina mødte en gaucho, som havde et gevær fremstillet af bøssemageren i Vigersted. Et meget træfsikkert og funktionsdueligt våben.

Bjarne Bruun Simonsen, der var søn af førstelærer Simonsen fra den gamle skole, fortæller i sine erindringer om, at han og hans storebror foreslog, at de kunne sende en hanekylling med brækket ben til bøssemageren. Han kunne nemlig reparere alt.

I 1894 oprettede en gruppe borgere Vigersted Skytteforening. I bestyrelsen sad bøssemager R. Larsen. Skytteforeninger skød på den tid op over hele landet. Det skete fordi regeringschefen, Estrup, regerede ved provosoriske love. Det betød, at han stort set fungerede som diktator. Der blev oprettet et gendarmkorps, som skulle kue befolkningen.

I stedet svarede folket igen med skytteforeninger, der var omfattet af foreningsfriheden, der var fastsat i grundloven. Nogle historikere mener, at det var tæt på væbnet revolution. Estrup blev da også udsat for et attentat, som han kun overlevede på grund af en solid frakkeknap.

Bøssemagerens endeligt.

En ældre borger fra byen har berettet følgende:

Bøssemageren og andre naboer mødtes jævnligt med præsten om aftenen og spillede kort. Her blev der også serveret en dram og ind imellem også flere. En vinteraften, hvor det havde været frost et par dage, havde flokken været i festligt lag. Bøssemageren havde vundet en del småmønter, så han var i godt humør.

Da bøssemageren skulle hjem til sit hus på den anden side af søen, besluttede han, at der ikke var nogen grund til at gå rundt om søen. Der var jo is på. Han trådte frejdigt ud på isen og nåede da også halvvejs over. Der hørte hans held så op. Isen brast under ham, og han plumpede i det kolde vand. Da man senere på natten fandt ham og fik ham trukket op, var han for længst afgået ved døden. Gad vide, hvad præsten har sagt i sin begravelsestale? Ulykken var bl.a. medvirkende til, at man drænede søen og plantede en birkelund. Birketræer er vældig gode til at bruge vand.

Tilbage til forsiden her.

Se de øvrige 20 koders placering her.