Bøssemagerens Hus

Bøssemagerens hus lå Vigersted Bygade 11.

Det var oprindeligt et stråtækt trelænget bindingsværkshus, hvor der i starten af 1900´ tallet boede en bøssemager, der var meget berømt for sin kunnen. Udover at bygge bøsser og reparere dem, reparerede han også bornholmerure og fremstillede små opsatser af poleret kohorn på sin drejebænk.

Huset gav bolig til to familier, og senere boede der en bødker, der bl.a. lavede skafter. Sidste beboere var Jarl og Irma Sørensen, der rev huset med og byggede et parcelhus i 1976.

Bøssemageren var kendt i området som tusindkunstner, og folk kom rejsende langvejs fra, ja helt fra andre lande, for at handle med bøssemageren. Han var både en ferm våbensmed og en endog meget habil kunsthåndværker.

En rejsende fra Vigersted har berettet, at han på Pampassen i Argentina mødte en gaucho, som havde et gevær fremstillet af bøssemageren i Vigersted. Et meget træfsikkert og funktionsdueligt våben.

Bjarne Bruun Simonsen, der var søn af førstelærer Simonsen fra den gamle skole, fortæller i sine erindringer om, at han og hans storebror foreslog, at de kunne sende en hanekylling med brækket ben til bøssemageren. Han kunne nemlig reparere alt.

I 1894 oprettede en gruppe borgere Vigersted Skytteforening. I bestyrelsen sad bøssemager R. Larsen. Skytteforeninger skød på den tid op over hele landet. Det skete fordi regeringschefen, Estrup, regerede ved provosoriske love. Det betød, at han stort set fungerede som diktator. Der blev oprettet et gendarmkorps, som skulle kue befolkningen.

I stedet svarede folket igen med skytteforeninger, der var omfattet af foreningsfriheden, der var fastsat i grundloven. Nogle historikere mener, at det var tæt på væbnet revolution. Estrup blev da også udsat for et attentat, som han kun overlevede på grund af en solid frakkeknap.

Tilbage til forsiden her.

Se de øvrige 20 koders placering her.