Købmanden.
Købmanden boede lige over for busstoppestedet og var samlingssted, indtil han måtte bukke under for konkurrencen i midten af 80erne. Formodentlig 1985. Den sidste købmand hed Helmuth, og hans kone hed Ulla.Det var Ulla, der ejede bygningen.
Købmanden og høkeren konkurrerede i gamle dage.. Børnene ville helst komme hos købmanden. Her kunne man købe slik, og der var ikke ulækre spytbakker i hjørnerne.
I 1980erne havde købmanden kronede dage, idet eleverne fra udskolingen valfartede til købmanden i alle frikvarterer. De investerede i slik, smøger og sodavand.
I 50erne fortælles det, at Købmanden hed Jensen. Da blev der solgt mel, sukker og gryn, som blev vejet af i poser. Spegesild stod i store tønder i bagbutikken. Det gav ikke just ren duft i forretningen. Købmanden var et samlingssted. Her mødtes folk og talte sammen. Mændene købte øl og satte sig ved busstoppestedet.
Den lokale landsbytosse boede på Ejdamsvej. Han kaldte sig selv for Zimmerfeldt. Han var glad for de våde varer. Egentlig hed han bare Alfred Christiansen. Han tog løst arbejde rundt omkring og blev berømmet for sin omhyggelighed og dygtighed. Når han fik sin løn, satte han kursen mod Købmand Jensen.
Her ventede konen som regel. Når han trådte ind i butikken sagde hun:
”Giv mig dine penge!”
Ӂh, mor.
”Jo giv mig dine penge.”
Så måtte han aflevere posen med ugelønnen.
Når konen var gået, blinkede Zimmerfeldt til købmanden og trak en 100 kroneseddel op af lommen.
”Der snød jeg hende”, og så blev pengene omsat til drikkevarer.
Engang havde han fået en ordentlig kæfert på og stod under lampen på forsamlingshuset og galpede op. Den unge Bodil ved siden af havde lige fået et af sine små børn til at sove og bad ham være stille.
”Åh, hold kæft, din gamle skrævged”, var svaret.
Under en anden brandert havde han lagt sig til at sove på skråningen ved t-krydset på Bygaden. For ikke at blive forstyrret af forbikørende biler, havde han sat sit vækkeur midt på vejen. Da det ringede kunne han så gå hjem.
Til højre for købmanden var der i 50erne og 60erne et frysehus, hvor byens borgere kunne låne frostbokse til hjemmeslagtningerne. Frysehuset fungerede efter andelsbevægelsens principper. I nogle kommuner var frysehuset bestyret af en eller to personer, oftest kvinder. Det var en kølig post, der krævede vintertøj selv om sommeren. Der findes ingen beretninger om, at Vigersteds frysehus skal have været bemandet. Boksene kunne lejes på partsbasis, således at flere familier kunne deles om pladsen i en boks.Frysehuset eksisterede så langt op som 1978.
Bjergagerhus ligger lige overfor på Humleorevej. Oprindeligt er det bygget som fodermesterbolig til Bjergagergård. Huset er byens sidste bindingsværkshus. Det var engang i 60erne og 70erne kommunehus. I kommunehuset havde kommunen mulighed for at tilbyde bolig til mindre bemidlede borgere.
Til højre ligger købmanden. Bemærk, at der også har været en benzinstander.
Frysehuset kan anes til højre for den gamle købmandsbygning.
Kommentarer
Ole Bjørn Hansen
07.11.2020 00:12
Jeg har rimet det frysehus af mange gange. Vi havde en halv boks
Seneste kommentarer
Del siden